Hjemme i Andereden

Hjemme i Andereden

Hjemme i Andereden. Hvordan er det så…Vi har nu været hjemme i 2 måneder, og det er utroligt så hurtigt tiden går. Det har været ret interessant at havne i Andereden. Vi er hjemme i vante omgivelser, men føler os alligevel forandrede. Der har været drøn på gensynsmøderne med familie og venner. Så dejligt og bekræftende.

 

Vi har helt bevidst ikke ønsket at tale alt for meget om vores tur, medmindre der er blevet spurgt specifikt ind til noget, eller nogen har været nysgerrige på nogle af vores særlige oplevelser. Vi har undervejs skrevet og fortalt om vores rejseeventyr, så dem der har været interesserede i at følge med, har haft rig mulighed for det. Så at skulle være dem der belemrer andre med timelange beretninger om dit, dut og dat, har bestemt ikke ligget til os.

 

Faktisk kan jeg selv have enormt svært ved at fastholde min koncentration, når andre begynder at fortælle om deres ferieoplevelser.

 

Jeg ønsker bestemt ikke at være uhøflig, men hvis man går for meget i detaljer, så tager jeg mig selv i at “svømme” væk i egen tankestrøm.. “jeg skal forresten lige huske at få købt kalkfjerner”, “Det bliver også lækkert at få ordnet drivhuset”. Vil ikke beklage min ærlighed, men som individer og rejsende har vi forskellige prioriteringer. Vi har måske forskellige ønsker til rejseform, rejsemål og rejsemåde.

 

Hvis der er noget som generelt ikke fylder særlig meget i vores familie, når vi er på ferie, så er det mad ! Vi prioriterer ikke at bruge en mindre formue på restaurant besøg. Vi gør ikke et stort nummer ud af måltiderne. Vi er som familie mere til den hurtige lette løsning som fåes enten på fast food kæder eller på cafeer. Vi tager gerne en udvalgt dag, og forkæler os med lidt ekstra god mad på en - til formålet - udvalgt restaurant. Vi nyder måltidet, og bliver hængende lidt længere.

 

Men i det store og hele, så er mad bare et spørgsmål om at holde vores blodsukker balance stabil, så vi i Andefamilien undgår at blive kortluntede. De 3 meget vigtige “S” ord er nogle parametre, som vi i Andefamilien skal sørge for ikke bliver udløst eller overhørt. At være Sulten, Søvnig og Svedig kan bare skabe en dårlig stemning, og en aura der udstråler knap så meget imødekommenhed.

 

Uanset hvor længe man er i et land, så har man sjældent tid til at opleve det hele. Nogle gange bliver man bare så “mæt”, og trænger bare til at nyde tiden med ingenting, fremfor at fylde alle dage op med seværdigheder. Vi har i løbet af de 5 måneder truffet en del valg, og i andres øjne nok også uforståelige fravalg.

 

Fravalg, tilvalg, ønsker, drømme, prioriteringer, levevis, investering, indflydelse, holdninger og stemninger er noget som har optaget os undervejs, men faktisk også overraskende meget efter hjemkomst.

 

Jeg skrev indledningsvis at vi føler os forandrede. Vi har fået andre værdier og ønsker for vores liv og hverdag.

 

Anders er tilbage på jobbet og er mægtig glad for sin nye rolle. Vi har pt valgt, at jeg fortsætter med at være hjemmegående lidt endnu. Vi har indrettet os efter, at vi kun har en indtægt, og så ser vi hvordan det går. Hvad jeg har af tanker, og på sigt kaster mig ud i, er stadig ikke helt gennemtænkt, men der arbejdes på en masse ideer. Jeg har da klart nogle drømme, jeg godt kunne tænke mig at få indfriet.

 

Jeg nyder min hverdag og kniber mig selv i armen. For jeg føler mig faktisk giga priviligeret og ubeskrivelig glad.

 

Jeg har kastet mig ud i at invitere andre med på en walk & talk. Jeg har så forberedt nogle spørgmål, som jeg stiller. Det er nogle ret givende gåture for mig, og det fornemmer jeg også, det er, for vedkommende jeg inviterer med. Det har i hvert fald medført, at jeg får gået en del ture rundt omkring på sydkysten og vestegnen.

 

Jeg er virkelig blevet nysgerrig på de drejninger andre har oplevet i deres liv, så hvis jeg en dag smider en invitation din vej, håber jeg du er frisk i bentøjet og vil med.

 

Husk endelig… at jeg selvfølgelig også altid er åben for en gåtur, hvis du skulle have lyst til at invitere mig på en walk & talk. Måske er du nysgerrig på, hvad jeg fylder mine dage op med eller tænker “hva’ er hun da for en”.

 

I det hele taget er det ret interessant at være selvvalgt hjemmegående. Jeg rummer et giga overskud og er blevet meget mere udadvendt. Det er stadig meget uvirkeligt, og ret vildt hvilken drejning vores liv har taget. Engang imellem skal vi dog navigere i andres meninger og holdninger til vores liv. Især jeg kan blive ramt af skøre tanker, og her skal jeg forsøge at undgå at lade mig præge af andres livsanskuelser. Jeg prøver at fastholde det mindset jeg tillagde mig undervejs på vores rejse, om ikke at bekymre mig over alverden. Oftest er det spild af tid, og ting løser sig som regel - og heldigvis for det.

 

Det er nok et alternativt valg at stemple ud og blive hjemmegående for en tid. Vi lærer stille og roligt hvordan vi lever mere fornuftigt. Der bliver fulgt madplan, handlet fornuftigt, og jeg har kastet mig ud i både at sælge og købe brugt. Jeg finder det enormt interessant at sparre med andre. Pludselig har jeg taget mig selv i at føre samtaler om dyrkning af grøntsager. Jeg har sågar fået stiklinger, og aldrig har vores have fået så meget opmærksomhed. ‘Amen det er da noget af en drejning.

 

Så hvis nogen stiller mig spørgsmålet: “Kan du virkelig holde ud at gå hjemme ?” så bliver det absolut et JA herfra lige nu. Det er absolut et luksusvalg. I grunden er det faktisk lidt pudsigt, at vi nærmest føler, at vi mærker og lever mere intenst, når vi nu har måtte fravælge nogle ting for at kunne få tingene til at hænge sammen.

 

Tak fordi du læste med, hvis nogen altså læste med…