Hensynsbetændelse

Hensynsbetændelse

Nogle gange er der ord jeg finder ekstra særlige, finurlige eller rammende. Ordet bliver især interessant hvis det skaber en stemning, indsigt eller fornemmelse hos mig selv. Så bliver jeg nemlig rigtig nysgerrig.

 

Kender du til ordet hensynsbetændelse ?

 

Det er faktisk en møg irriterende betændelsestilstand, der kan slå én ud af kurs, især hvis hensynsbetændelsen vokser sig stor.

 

Hvad betyder hensynsbetændelse helt konkret. Jeg fandt denne beskrivelse, da jeg slog ordet op:

 

.......ofte misforstået hensyntagen til andre, typisk karakteriseret ved at man undlader at gøre eller sige det man selv finder rigtigt.

 

Det var en tilstand jeg kom til at lide af, og som ellers lå mig ret så fjernt.

 

I mit tilfælde var det noget der kom snigende. Jeg blev pludselig opmærksom på, hvor meget min hverdag var præget af hensynsbetændelse. Hver dag observerede jeg små episoder med hensynsbetændelse.

 

Det sidste år er jeg blevet meget klogere på, hvorfor jeg selv blev ramt, og smittet med hensynsbetændelse. Og hvor er det dog en befrielse at finde ud af. Nu har jeg nemlig arbejdet på at komme min inflammation til livs.

 

”Hensynsbetændelse” inficerer mange arbejdspladser, og er med til skabe forvirring. Utydelig kommunikation, og budskaber der pakkes ind, fører sjældent noget godt med sig.

 

Uanset om man er udøver eller modtager af hensynsbetændelse, så er det altså noget knas og gør intet godt for begge parter.

 

Der kan pludselig opstå gnidninger, irritation og sårethed. Man kan have svært ved at stole på andre, og ofte føler begge parter sig brugt, hvorefter en skuffelse dernæst rammer.

 

I min situation, og den efterfølgende erfaring jeg har gjort mig, står det nu ret tydeligt for mig, hvorfor hensynsbetændelsen pludselig indfandt sig hos mig.

 

Jeg er blevet klogere på, hvor svært det egentlig er, at gå fra kollega til leder, i en virksomhed man er vokset op i, og formet af. Især når medarbejderancienniteten er meget høj, og der sjældent kommer nye friske impulser udefra, man kan spejle sig i, se op til, eller søge inspiration eller sparring hos.

 

Når arbejdskulturen, altså den måde man gør tingene på i en virksomhed, er præget af regler/procedurer som ofte kunne omgås, og ofte endte med at nye undtagelser blev skabt.

 

Når det bliver vanskeligt at navigere i arbejdsrelationer, der er præget af nære venne- og familierelationer, og når det altid er interne medarbejdere der belønnes, og går fra kollega til leder.

 

Det er i den grad også lidt af en kunst, når man i en lederrolle skal indtage en dobbeltrolle og faktisk stadig være kollega, og bl.a varetage de samme opgaver som...ja kollegaerne.

 

For mig duede den hverdag bare ikke mere. Jeg kunne til sidst ikke andet end at lytte til min mavefornemmelse.

 

Jeg har den dybeste respekt for de kollegaer jeg arbejdede med, som også gik fra kollega til leder og som stadig jonglerer med flere kasketter.

 

Selvom min maves fine fornemmelser, og mit hjertets milde stemme siger mig, at det var den rette beslutning jeg tog, så begynder min hensynsbetændte hjerne nu alligevel at skabe sig.

 

Kommer det jeg deler her i mit indlæg til at blive opfattet forkert ? Tænker du straks “hvad mon Hannes X kollegaer mener og tænker” ..... Der er jo altid den risiko, at det man ytrer sig om, kommer til at fremstå som “hævn”.

 

Ytrer Hanne sig for at skade nogen ? Ved du hvad... det er selvfølgelig slet ikke min hensigt. Jeg er så glad for de muligheder og erfaringer jeg har fået med fra min tidligere arbejdsplads. En virksomhed der opnår rigtig gode resultater, og en virksomhed der er knusende dygtige til at trylle løsninger, og klare alverdens hovsa opgaver som ofte kom susende ind fra højre. Alt er næsten muligt der. Der er højt til loftet krydret med god humor.

 

Jeg er i den grad blevet behandlet godt og føler jeg har fået stor anerkendelse fra de mennesker jeg har haft en betydning for. Dog er der garanteret nogen der giver mig skylden for ting det er gået galt eller kunne være håndteret bedre af mig. Nogen som måske straks har haft et behov for at snakke i krogene lige så snart jeg var ude af øje, men er det ikke bare ofte sådan det er ....siger jeg med et smil... for jeg kender jo kulturen og humoren i virksomheden.

 

Hvis jeg havde valgt at pakke mine følelser og min mening ind i dette indlæg... havde jeg så ikke bare været ramt af den hensynsbetændelse jeg nu har skrevet om.

 

Det kan dælme være svært at lytte til sin intuition igen, når man så længe har været i hensynsbetændelsetilstand (wauw..det var godt nok et langt og interessant ord).

 

Man kan opleve det som om, at ens værdier, sunde fornuft, og det at stå ved egen mening og mavefornemmelse bare var gået i stå, løbet tør for batteri, og det kan faktisk godt føles lidt ubehageligt. Jeg har nu fundet ud af, at jeg heldigvis ikke var gået helt i stå. Jeg havde bare fået mig et STORT holdkæftbolsje. Nu har jeg fået suttet bolsjet mindre og kan endelig tale, udtrykke, udvise, mærke, fornemme og føle igen samtidig med jeg forsøger at udvise hensyn i relationer uden at det flyder med betændelse.