Las Vegas

Las Vegas

Vi skulle nu ud på en længere køretur med And bag rattet. Det er ganske hyggeligt at køre når vi har fantastiske spillelister og diverse podcasts downloadet. Vi var klar, og destinationen hed nu Las Vegas.

Vi har valgt motorsvejs-udgaven, og missede dermed både Yosemite National Park og Death Valley. Jamen hvorfor dog det ?

 

Vi har i de sidste to måneder, i både Australien og New Zealand, set så storslået natur, at vi er blevet blæst totalt bagover. Der kom så ubeskriveligt mange wow oplevelser ind på kontoen. Vores valg med at tilbringe de sidste 5 uger i USA var derfor ikke for naturoplevelsernes skyld.

 

Vi havde først og fremmest valgt Los Angeles, San Francisco og Las Vegas som interessante byer at få oplevet og vist ungerne. Men alle naturoplevelserne på denne rute må vi altså have tilgode.

 

Vejen gennem Yosemite er desuden lukket flere steder på denne årstid, så at tage en vinterudgave i området tiltalte os bare ikke.

 

Vores drøm om Route 66 blev også udskudt, både pga det kolde vejr, som vi ikke rigtig er gearet til med det der er pakket i vores kufferter, men også fordi vi tænker, at det måske mere vil være en ting som And og jeg kan gøre om nogle år alene. Det varer nok ikke længe før ællingerne ikke vil bruge HELE 3 ugers ferie med os, selvom de lige nu siger. at JOOOO det vil de da selvfølgelig gerne.

 

Vi er dog realistiske og tænker at familieferierne snart tager en drejning og er på lånt tid.

Vegas er bare en skøn og crazy by. Den er jeg altså pænt tosset med. Først gang jeg var i Vegas var på vores kobberbryllupsdag 30. Juli 2016. Den længste og vildeste dag i mit liv. Skønt lige med et flash back til vores kobberbryllupsdag. Prøv at hør her..

 

Vågner om morgenen i Solrød. Vi hygger med brunch sammen med ællingerne og vores forældre. Pludselig får jeg af And overrakt et brev. Heri stod der at jeg skulle pakke en kuffert med det samme, for vi skulle nu afsted mod lufthavnen. Det var bare så syret. Jeg har altid for sjov sagt, at når vi havde kobberbryllup, så skulle jeg vies af Elvis i Vegas.

 

ALTSÅ, DET VAR SAGT FOR SJOV!

 

Den havde And så grebet. Jeg skulle seriøst til Vegas. Vi var nærmest lige kommet hjem fra vores måneds roadtrip i USA, og nu skulle han og jeg afsted igen.

 

Vi ankom til hotellet The Venetian kl. 21. Fik hurtigt klædt om, hvorefter en kæmpe limousine holdt klar og transporterede os til Graceland Wedding Chapel.

 

Det var totalt udenfor komfortzone, og jeg er glad for at alt foregik i højt tempo, for jeg nåede overhovedet ikke at blive nervøs. Vi var bare helt færdige af grin over det komiske og syrede i oplevelsen. Her sad vi i venterummet, klokken var 21:50 og vi havde lige fået styr på vielsespapirerne, og udleveret min brudebuket. Inde bag døren var en anden vielse igang, og vi kunne høre Elvis synge for fuld skrue.

 

Kl. 22 var sgu et uforglemmeligt øjeblik, da jeg blev ført op til en ventende And, mens selveste Elvis gik ved min side og sang “Can’t help falling in love”. ‘Amen det var seriøst det skøreste, skønneste og mest rørende øjeblik. Der tog Anden sgu fusen på mig.

 

Efter vielsen var vi skrupsultne, vi gjorde noget så romantisk....fandt den første burgerbiks og smovsede fastfood til den store guldmedalje, typisk os, og lige i vores ånd. Vi havde nogle fantastiske dage i byen, hvor vi både fik brugt lidt mønter på de 1-armede, set et Michael Jackson show og nydt stemningen på The Strip.

Vi er store legebørn her i Andefamilien og elsker spillemaskiner, så at tage til Vegas er bare et sandt eldorado. Vi havde allerede nogle ideer til, hvad vi skulle nå at opleve, mens vi var her.

 

Jeg har via facebook holdt kontakt med Carina. Vi gik i parallelklasse i folkeskolen. Det er blandt andet derfor, jeg elsker de sociale medier. Havde det ikke været for facebook, så var vores kontakt røget for længst.

 

Carina og hendes mand har købt den skønneste lejlighed meget tæt på The Strip. Vi var så heldige at få lov at bo i deres lejlighed. Nøj, hvor var det bare klasse. Vi har efter utallige hotelovernatninger savnet at være i mere hjemlige omgivelser, så det var helt perfekt at skulle bo her i deres hyggelige sommerresidens. Hold nu op en luksus. Der var seriøst sørget for, og tænkt på alle detaljer, da vi ankom til lejligheden. De havde ovenikøbet den bedste internetforbindelse vi har oplevet på vores tur rundt i verden….Ja, og det har I nok fornemmet vægter højt på vores liste.

 

Vi har virkelig nydt at sove længe, og ikke at skulle op, enten pga en morgenbuffet der skulle indtages inden kl. dut, eller at en tur var blevet booket kl. dat.

 

Vi havde som nævnt inden ankomst til Vegas gjort os lidt tanker om hvad vi skulle foretage os, men planerne blev ændret lidt, da jeg nu var begyndt at skrante.

Jeg var desværre nødt til at tage en timeout på to af vores valgte oplevelser, for at pleje min snue og ørerne. Jeg er blevet ørebarn her i 40’erne (hvad sker der lige for det ?), men det afholdte dog ikke de tre andre fra en sjov tur i helikopter, en aftenstund over The strip. Det var bare giga smukt med alle neonlysene.

De fik også brugt en lang dag i spilleland på Bally’s, samt både bowlet og spillet minigolf i mørke.

Vi brugte en dag på at vise ungerne mange af hotellerne på The Strip. De er giga overdådige indenfor, og nu fik de med egne øjne set det. De blev selvfølgelig tvangsindlagt til at se The Venetian, og hele Venedig konceptet, hvor der sejles rundt i gondoler. Selvfølgelig synger Gondoliererne også her.

Vi havde alle en god dag, hvor vi kørte til Grand Canyon. Nicholas havde researchet, og foreslog at vi tog indgangen fra vest, da turen var kortest. Vi var super heldige med vejret. Knap så koldt og solskin med blå himmel.

Herfra vest siden kan man betale sig til en Skywalk. Det er et u-formet udhæng man går på. Her kan man via det gennemsigtige gulv, se de mange meter ned til bunden af kløften. Det ville Mathilde og jeg gerne opleve. Det er jo selvfølgelig noget der koster ekstra, og det er strengt forbudt at filme og tage billeder. Faktisk må du overhovedet ikke medbringe noget på Skywalken. Jeg tænkte naivt, at det var pga vores sikkerhed, men næææ nej. Det var for at de kunne score ekstra penge på at fotografere os. Der stod 7 fotografer og havde travlt med at få de besøgende til at posere i bedste stil. Mathilde og jeg zigzaggede os igennem mylderet. Det var ikke helt de ekstra penge værd for den oplevelse.

 

Jeg kan nu alligevel klart anbefale et besøg til Grand Canyon via West Rim.

 

Det fungerer nemt med de hop-af-og-på busser, der kører i dette område. Det er Hualapai indianerne som ejer, arbejder og står for aktiviteterne der bliver udbudt her.

Især besøget ved Guano Point var fantastisk smukt. Her skal man se sig rigtig godt for, og hvis man har små børn med, så hold endelig ekstra godt fast i dem, for her er der intet rækværk. Faktisk ret skræmmende, men også det der egentlig gør det fedt. Du kan komme helt tæt på kanten. Den nedlagte og faldefærdige kabelbane, som var vigtig for minearbejderne, står og minder én om en svunden tid. Det ser lidt skræmmende ud. Den blev aldrig repareret efter en flyvers haleror smadrede banen. Dog var minen ikke i drift mere da det skete, og det er nok også grunden til at den ikke blev genetableret.

Hoover Dam tog vi på hjemturen fra Grand Canyon. Man føler sig godt nok lille når man står ved denne dæmning. Imponerende konstruktion, og en gratis oplevelse som bestemt er et besøg værd.

Vi havde også nogle sjove timer hos Topgolf. Det er en tre etagers driving range. Efter inspiration fra både dart og bowling, konkurrerer man nu mod hinanden i at ramme bullseye. Efter mere end to timer var vi godt møre i armene.

 

Vi nød alle at bo i privat lejlighed, og at den samtidig lå lidt væk fra virvaret gjorde bestemt ingenting. Jeg havde lidt naivt udtalt, at det ville blive dejligt at lave lidt mad igen... nu hvor vi havde alle muligheder for det her.. men tænk sig, vi nåede det simpelthen ikke. Det var altså meget nemmere lige at købe noget tilberedt mad med hjem eller spise ude.

 

Desuden gav det os mere tid til at se film, dovne serier, og nyde godt at førsteklasses internet. Ja, I kan nok fornemme, at vi virkelig har sat pris på, at komme lidt væk fra hotellivet.

 

Efter seks overnatninger pakkede vi atter bilen, og satte kursen med Los Angeles, hvor et aftenfly til varmere himmelstrøg ventede.

Vi kørte fra Vegas i god tid, så vi kunne gøre holdt ved Seven Magic Mountains lige udenfor byen. Malle havde fundet frem til denne lille seværdighed via Facebook. Hun følger en side der hedder Bring me, og hun syntes bestemt vi skulle tjekke det ud. En farverig kunstinstallation hvor stenblokke er stablet ovenpå hinanden. De står super flot med bjergene som baggrund.

Efter et par timers kørsel kom vi til Peggy Sue's Diner. Her ventede lidt af en oplevelse. Et meget besøgt spisested, hvor hele stedet oser af charmerende 50’er stil. Væggene er plastret til med billeder og neonskilte. Man sidder og glor måbende rundt i lokalet.

Inden vi kørte videre rundede Malle og jeg lige dametoilettet. Malle suser afsted lige før mig, og da jeg er på vej ind ad døren, kommer Malle susende ud igen. Siger intet til mig, men må lige dobbelttjekke at det nu også er dametoilettet. Jeg forstår klart hendes undren... der står jo en mand med ryggen til os og tisser i kummen !

 

Efter at have holdt vejret og nedstirret manden rammer den sunde fornuft os. Det er jo bare for sjov. Han er slet ikke ægte. Vi går dog ikke helt tæt på, og det ærgrer jeg mig nu over. Så hvis du en dag kommer forbi.. er du så ikke sød at tage et billede af manden forfra. Er nysgerrig på hvor gennemført de egentlig havde lavet ham...

 

Efter fire timer rammer vi igen LA. Byens trafik er vi bare ikke fans af. Igen foregår kørslen i sneglefart, og det er altid interessant hvor længe man skal sidde i kø. Husk at have denne sætning i hovedet inden du bevæger dig ud i trafikken i LA: “Never miss a loo”! Tror det er noget den engelske dronning engang har udtalt, men lidt royale fornemmelser har vi vel alle, og det giver bestemt mening her. Ikke sjovt at blive tissetrængende, og så sidde fast i en urokkelig kø.

 

Vi har nu sagt farvel til Californien. Her har vi absolut et ønske om at vende tilbage til. Vi vil glæde os til at få naturoplevelserne med næste gang. Hvis det så også lige kunne være lidt varmere, så vil det være skønt.

 

Florida...vi glæder os til din varme. Ja, og nyde livet fra stranden og poolen.