Familiebåndet

Familiebåndet

Jeg har tidligere kort nævnt, at vi på denne rejse får talt med vores unger om emner vi (nok) aldrig ville have berørt derhjemme. I det hele taget er snakken mellem os meget ærlig. Der er ikke så meget plads til surmuleri, når vi er så intenst sammen. Vi kan sagtens tage nogle livlige diskussioner, hvor vi får luft for frustrationer. Men vi kommer hurtigt videre.

 

Jeg synes vores forældre/barn relation har ændret sig undervejs på denne rejse.

 

Måske er det også fordi, jeg nu ser og oplever hvor store vores unger egentlig er. Især Mathilde kan det mærkes på. Hun har rykket sig helt vildt....især i søskendeforholdet. Der får Nicholas ikke bare trumfet sit igennem mere. Nu bliver der indimellem debateret, diskuteret og argumenteret heftigt mellem de to. Hvilket vi har opfordret Mathilde til et hav af gange.. altså “kom nu frem i bussen”, "du skal ikke finde dig i hvad som helst". Der har været nogle få gange, hvor vi har måtte mægle eller bede dem skrue en tand ned for volumen, men i bund og grund er det fedt at opleve disse meningsudvekslinger, for vi har som sagt ventet på, at Mathilde tog kampen op verbalt.

 

Vores forældre/barn relation har på nogle områder udviklet sig til en mere ligeværdig relation mellem os, hvor vi vender mange flere ting med hinanden. Vores humor (og delvist vores musiksmag) giver os en helt speciel samhørighed når vi cruiser mange timer i bil eller tilbringer timer i en lufthavn.

 

En ny ting vi har gjort brug af på vores lange bilture er at høre podcasts sammen. Det har efterfølgende ført gode samtaler med sig, eller gjort os lidt eftertænksomme. 

 

Lige i øjeblikket lytter vi til Mads og Monopolet, samt et program af Thomas Skov Gaardsvig som på P1 har lavet en programserie der hedder “Far der er noget vi skal tale om”. Det program omhandler kort fortalt om følgende:

 

Thomas Skovs far fik en hjerneblødning for et halvt år siden og er stadig ikke vågnet fra koma. Det har sat en masse tanker i gang hos Thomas: Hvorfor gled de fra hinanden? Hvorfor stoppede de med at tale sammen om de vigtige ting? Hvad er en god far? Nu taler Thomas med en række fædre, der åbner op omkring deres forhold til deres fædre - for sammen at finde frem til opskriften på at være en god far for sit barn, også når de ikke er børn længere.

 

Vi har hørt de første to afsnit. De går virkelig i hjertekulen. Anders mistede sin far i 2008, og nu hvor vi hører de her programmer, så får vi talt om mange ting og stillet hinanden mange spørgsmål. 

 

Hvad husker vi bl.a. hver især fra egne barndoms stunder? Er der ting vi skal prøve at genoptage? Eller noget vi kunne gøre i fremtiden, for at bevare vores tætte forhold?

 

Anders kan jo af gode grunde ikke nå at gøre noget anderledes i forhold til sin far, men at høre det her program gjorde ham meget eftertænksom og vækkede minder.

 

Samtidig sætter det også tanker igang ift hans rolle som far, og min som mor. Hvilket forhold får vi mon som forældre til både Nicholas og Mathilde efter de er flyttet hjemmefra?

 

Det er fedt at sidde i en bil på vej til Grand Canyon, og høre dette program, og så tage en snak med sine unger om, at vores relation og rolle som forældre vil ændre sig igennem livets faser.

 

Så har du lidt tid tilovers.... du skal måske lige ud og gå med hunden, eller bare nyde lidt frisk luft alene. Måske sidder du i bilen eller toget på vej fra A til B. Så overvej om du ikke lige kunne bruge 30 min (pr afsnit) af din tid på at lytte til det nævnte program. 

 

Måske er der stadig plads til at forbedre, genoptage eller værne om det nære forhold til dine forældre. Måske det ikke er en mulighed længere eller af andre grunde ikke kan lade sig gøre mere.

 

Så tænk blot på din egen rolle som mor/far/bonusvoksen eller barn. Er du selv med til at skabe et forhold som kan holde ud i fremtiden. 

 

Når den opdragende rolle forsvinder, og man nu skal kommunikere på et voksent plan, så skulle der helst ikke være tavshed mellem jer.

 

Tak fordi du læste med - hvis nogen læste med