Glad og parat!

Glad og parat!

Hvordan mon det bliver når vi havner hjemme i Andereden igen? Kommer vi hjem i total balance? Ser vi alt i et meget klarere lys? Vil vi aldrig mere føle os kvalt i hverdagen? Vil vi være gode til at mærke, og lytte efter, og virkelig sætte pris på en kalender, der er fyldt med arrangementer og gøremål?

 

Vi har på denne rejse bare nydt tiden med ællingerne. Vi har ikke skulle bekymre os om hverdagsting....haft en pause med gøremål som indkøb, lave mad, vaske tøj, rengøring og havearbejde. Ingen kalendere der skulle koordineres. Absolut intet at holde styr på i forhold til vores normale hverdagsliv i Danmark. Der har selvfølgelig stadig været en del at holde styr på mht vores rejseplaner og rute. Bookninger af fly, hoteller og alverdens ture, men det har været med et andet mindset.

 

Jeg har tidligere, i mit første personlige indlæg, fortalt om hvordan jeg helst så, at meget bare lige skulle overstås før end jeg kunne slappe af, nyde, finde ro og bare være en lille smule nærværende.

 

Nicholas og jeg hyggede os allerede inden afrejse. Vi var bestemt ikke fortravlede. Han nød sabbatlivet, og jeg min pause fra arbejdsmarkedet. Nu hvor vi har været væk hjemmefra så længe, så er vi alle nu blevet godt og grundigt nulstillede.

 

Vi har fået et meget tæt forhold til hinanden. Vi har både delt og talt om ting, vi nok aldrig havde berørt derhjemme.

 

Selvfølgelig har der været tidspunkter, hvor vi alle bare har været lidt pas på 24/7 leveforholdene. Hvor man bare har trængt til at være sig selv. Men vi har været gode til at sige fra, istedet for at udstråle en kedelig attitude. Vi har i vores lille familie fundet ud af, at vi er vanvittig gode til at være på få kvadratmeter, og være stille sammen. Bare nyde hver vores form for afslapning. Rumme at vi hver især er forskellige, og give plads til hinanden. Vi har set vores unger vokse, og vores rolle som forældre har nok også ændret sig undervejs på vores rejse.

 

Det at være så koncentreret sammen gør, at vi alle åbner os mere op. De fleste (med større børn) kender nok følelsen af, at det kan være helt hyggeligt, at være en slags taxachauffør for sine unger. Så er det ofte nemmere at få gode samtaler igang. Pludselig er ens barn “tvunget” til at være nærværende i en samtale. Det er ofte på de køreture, man lige hurtigt når ind under huden på sit afkom, og lige bliver opdateret på, hvordan det egentlig står til i deres liv.

 

Så forestil jer lige hvad 5 mdr sammen giver af indsigt. Jeg er sikker på, at vores rejseoplevelse har givet os et helt specielt familiebånd.

 

Lige nu er der ting vi siger, at det “skal vi huske at blive bedre til, når vi er hjemme i Andereden”, eller “det skal vi huske at sætte mere pris på, når vi kommer hjem”. Vi har rigtig mange gode intentioner. Måske det er lidt naivt at tro, og inden vi ser os om, så kører hamsterhjulet måske igen.

 

Jeg vil virkelig bare forsøge at nyde alt lidt mere. Jeg vil have det sjovt, og vil prøve ikke at bekymre mig om alt på forhånd, og før end der måske virkelig er noget at bekymre sig over.

 

Jeg vil prøve ikke at være flov over ting, som jeg rent faktisk kan lide.

 

Jeg har allerede afsløret, at jeg er glad for sociale medier, og bruger en del tid online. Jeg kan så desuden fortælle, at jeg elsker ostepops. Jeg elsker virkelig også den fuldfede piskefløde i maden. Uhmm… om det er som flødesauce eller flødekartofler. Jeg vil faktisk også helst have smør under min nutella-mad. Det smager bare så forbandet godt. Bare det at jeg deler og skriver det...så føler jeg, at åreforkalkningen langsomt sætter ind.

 

Men når jeg skriver, at jeg vil have det sjovt, og fylde mit liv med noget jeg kan lide, så er det også at foretage mig ganske ufornuftige ting. Jeg ved udmærket godt hvad der er sundt og usundt, hvad der bør være mere eller mindre af, i jagten på et langt liv.

 

Kender I ikke den med målebåndet, hvor man klipper af ved sin alder og så gætter på hvor gammel man selv tror man bliver... feks 82 år. Her klipper man så også af målebåndet..tja jeg synes alligevel, at den stump liv der visuelt er tilbage, skal bruges på det jeg vælger og vægter som vigtigt for mig og min familie. Jeg vil nyde alverdens lækkerier hvis det lyster. Jeg vil løbe hver dag, hvis det lyster. Jeg vil helt sikkert kaste mig ud i flere mærkelige projekter, og jeg vil nyde livet med mine venner/veninder og nye bekendtskaber, men vigtigst af alt…..jeg vil give mig selv lov til at være mig !

 

Derfor skal min kommende hverdag også afspejle mine værdier. De værdier som er mig, og som jeg har genfundet på denne rejse. Det bliver så interessant at havne i hverdagen igen, og hvor føler jeg mig bare enormt glad og parat !

 

Tak fordi du læste med (hvis nogen altså læste med).