New Zealand / Sydøen / 3

New Zealand / Sydøen / 3

Vi skulle checke ud fra lejligheden i Queenstown klokken ti. Vi satte kursen mod Arrowtown, som er en hyggelig og gammel guldgraverby, som er blevet renoveret, og fremstår ret så charmerende.

 

Byen rummer en del spisesteder, et par fede tøjbikse samt brugskunstbutikker. Her fra byen er det også populært at leje mountainbikes. Der er forskellige ruter alt efter hvor kuperet du ønsker det. Vi lejede cykler for en halv dag. Udrustet med kort og vanddunke satte vi kursen mod Kawarau broen.

Det er det smukkeste sted vi nogensinde har cyklet. Omgivet af bjerge og vinmarker kørte vi langs med floden. Nogle steder skulle vi krydse floden via gamle hængebroer. Lidt grænseoverskridende når det svajede og gyngede. ’Amen altså en cykeltur i ren idyl. Det var HÅRDT og VARMT! Men for søren altså, det var i den grad noget som kunne gøre både And og jeg helt høje.

Efter ca 13 km var vi fremme ved det populære Bungy Jump sted AJ Hackett. Hvilken smuk kulisse at tage et udspring fra. Absolut ikke noget for nogen af os, men vi skulle klart lige se nogle af vovehalsene, som skrigende lod sig falde ned mod floden. Nogle valgte ligefrem at få et lille dyp i floden inden elastikken førte dem retur igen. Pyha fik seriøst helt svedige håndflader bare af at kigge på. Det skal lige siges at der er bygget et helt center omkring bungy jump stedet. Her er en fed stemning, god musik og kameraerne går helt tæt på den enkelte udspringer. Så selv om man ikke skal springe, så er det absolut værd at besøge stedet.

 

Op på cyklerne igen og nu retur til Arrowtown. Vi synes det var lidt hårdt på udturen, men hjemturen trak alligevel tænder ud. Her var det blæst op, og vi havde ret så meget modvind. Generelt gik hjemturen en del opad, og vi var alle udmattede og godt svedige da vi parkerede cyklerne.

Mount Cook var vores næste destination. En 3 timers køretur ventede os. Især den sidste halvdel frem mod vores overnatningssted var overvældende. Endnu engang blev vi blæst totalt bagover af det syn vi mødte.

Vi havde flottet os, og valgt at bo på Hermitage Hotel. Vi havde fået tildelt et værelse på den øverste etage. På 10. sal, og ved et panoramavindue, sad vi så og nød vores yndlingskapsler fra Nespresso. Hvor heldig kan man lige føle sig, når savnet til vores Nespresso maskine er stort, og der så på værelset står en velkendt model, inklusive NI kapsler. Det var ren optur, og se lige den udsigt ! 

 

Vejrudsigten for næste dag lovede ikke for godt, og vi havde en bange anelse om at vores vandretur hang i en tynd tråd. Det kom desværre til at holde stik, men oplevelsen med at køre mod Mount Cook, og smagen af velkendt kaffe gjorde bare at vi stadig synes det havde været hele turen værd. Vi er sikre på, at når og hvis, vi engang kommer tilbage til NZ så giver vi vandringen et skud mere.

Sidste destination for os på sydøen var Christchurch. Vi havde via Airbnb booket et stort hus ved bydelen New Brighton. Det skulle være vores base de næste 5 dage.

 

And og Ællinger havde en af dagene booket en hvaltur. Meget tidligt op, og en køretur fra Christchurch til Kaikora på ca 2,5 time. Jeg tog selvfølgelig også med, som opbakning, på køreturen, men selve bådturen var jeg desværre nødt til at springe over. I alle brochurer var der advaret om søsyge. Jeg er bare ikke særlig søstærk, og ville nødig præge oplevelsen for de andre, hvis en “ud af kroppen” oplevelse skulle indtræffe.

 

Jeg havde istedet planlagt at skulle skrive dette blogindlæg, nyde solen og lidt “mig tid”. Sådan endte det nu ikke. Pludselig stod de alle 3 foran mig igen. Under briefingen var de blevet advaret om, at der på denne tur ville være meget kraftige bølger, og sandsynligheden for søsyge ville være temmelig stor. Desuden havde de både, der var taget afsted tidligere, haft svært ved at finde nogle hvaler. De underrettede også om at de ville give pengene retur hvis man valgte at stå oplevelsen over. And og ællinger afholdte et hurtigt familieråd, og pludselig stod de altså hos mig igen.

 

Det gjorde bestemt ikke mig noget. Jeg synes nemlig ikke, det er det fedeste, at sende min familie ud på farvandet og være tilbage alene. Jeg udviser og udstråler det største overskud jeg kan fremtvinge, og ønsker oprigtigt at de får en fed oplevelse, med alt hvad de prøver. Jeg er bare ikke stærk til lands, vands eller i luften, når det gynger, svajer, ryster, falder, bumper eller har fart på, og slet ikke når jeg ikke selv har kontrol over situationen. Tror jeg har prøvet rigeligt og overskredet tilpas mange grænser med mit tidligere job, hvilket nok gør, at jeg idag sætter hælene i, og dropper alt det der potentielt kan gøre mig svimmel eller utilpas.

Erstatning for hvalturen blev en 10 km vandretur ved Kaikora. Jeg havde læst at det var muligt at komme helt tæt på sælkolonier, og samtidig skulle det være en meget smuk rute. Afsted med os.

 

Det holdte stik ! Hold nu op en oplevelse !

En dag kørte vi ind til Christchurch. Her lagde vi vejen forbi et anderledes mindesmærke.

 

På en lille hjørnegrund var der opstillet 185 styks forskellige hvidmalede stole. Stolene var til minde om de ofre, der døde under jordskælvene i 2011. Der stod alle slags stole: Autostole, kontorstole, lænestole, spisebordsstole, kørestole osv. Tanken er at man sætter sig på lige den stol der falder en for. Her kan man så have et eftertænksomt øjeblik, og tænke på hvor hurtigt livet kan ændre sig. Jeg synes faktisk om ideen, og måden at mindes på.

Vi rundede da også lige endnu en botanisk have. Nu er det jo nærmest blevet et must, bare for hyggens skyld.

Ellers har vi bare nydt dagene i det store hus. Det har været rart med lidt hjemlig hyggestemning. Vi har handlet ind, og fået hjemmelavet mad. Her har vi haft vores egen husbestyrerinde. Matut (Mathilde) har lavet samtlige måltider til os. Det har været helt fantastisk, og hyggeligt at se hende i aktion. Drengene fik selvfølgelig set Super Bowl. Pga tidsforskellen skulle den ses kl 13. Jeg tror faktisk de foretrækker at se den om natten fra DK, og med deres faste traditioner med pizzaburger og andet junk indtag.

 

Vi har nu sagt farvel til sydøen og sat kursen mod nordøen.

 

Tak fordi du læste med (hvis nogen altså læste med)