Alice Springs

Alice Springs

Pyha vi skulle virkelig tidligt op… Klokken 3 om morgenen - eller natten om du vil - ringede vækkeuret. Der var afgang til lufthavnen klokken 4. Vi skulle med et meget tidligt morgenfly til Alice Springs.

 

Allerede kl. 11 var vi fremme ved vores indkvarteringssted. 

 

Vi havde denne gang vovet os meget uden for vores komfortzone. Vi havde igen booket via Airbnb. Denne gang havde vi booket 2 værelser hos et par med 2 hunde. Her skulle vi altså bo sammen med udlejeren.

 

Vi fik en hjertelig velkomst af kvinden i huset. Hun var kørt i frokostpausen fra hendes job, for at tage imod os. Vi fik vist vores værelser, og det toilet/bad som var til vores rådighed.

 

Efter en halv time var hun ude af døren igen, og så sad vi ligesom her i dette fremmede hjem med 2 meget søde og velopdragne hunde.

Alice Springs er en by som seriøst ligger “in the middle of nowhere”. 

For knap 18 år siden landede to yngre udgaver af And og jeg i lufthavnen, her i Alice. Dengang var vi afsted på en måneds rejse. En fantastisk pakkerejse som vi havde fået sammensat hjemmefra. 

 

Med afgang her fra byen, havde vi dengang valgt en 3-dages camping tur til Uluru, Kata Tjuta National Park og Kings Canyon, og så retur til Alice Springs. Vi oplevede at se både solnedgang og solopgang ved Uluru.

 

Da vi nu landede i lufthavnen, og mærkede den ekstreme varme, og så det røde sand, kom minderne fra dengang væltende frem i min hukommelse.

 

Det en meget speciel følelse, der nu begge gange har ramt mig her i Alice Springs, samt ved besøgene ved Uluru (Ayers Rock) og Kata Tjuta (The Olgas). Efter min mening hersker der sådan en pudsig stemning over byen og hele “Red Centre”.

 

Her i dette område er Aboriginerne selvfølgelig meget synlige. Vi befinder os her tæt på deres helligdom, som Uluru er for de indfødte.

 

Man siger at Aboriginals tilhører menneskeracen “australider”, og er en af verdens ældste befolkningsgrupper. De indfødte levede deres liv her i Australien lang tid før den legendariske kaptajn James Cook “tog” landet, og dermed erobrede landet uden videre.

 

Englænderne regnede ikke de indfødte for noget. De anerkendte ikke aboriginerne, og i mange år blev de indfødte udsat for grufulde ting. Børn blev bl.a. tvangsfjernet og voksede op uden et tilhørsforhold til en familie. 

 

Når vi kommer rundt i verden som tilrejsende, prøver vi at sætte os ind i landets historie og skikke. Overalt vi kommer frem prøver vi at vise nysgerrighed, ydmyghed og åbenhed overfor kultur og levevis. Generelt møder vi stolthed, smil og åbenhed retur.

 

Den følelse rammer os bare overhovedet ikke når vi møder efterkommere af de oprindelige indfødte her i Australien. Det her er dælme det sværeste indlæg jeg til dato har skulle skrive. For jeg ønsker virkelig at få sat de rigtige ord på. Jeg ønsker absolut ikke at dette indlæg skal afholde nogen fra at besøge hverken Alice Springs eller Uluru/Kata Tjuta. 

 

Men jeg vil gerne forsøge på bedste vis at viderebringe vores oplevelser, erfaringer og stemninger. Mere om det længere nede i indlægget.

 

Vores formål med at tage til Alice Springs var udelukkende at se Uluru/Ayers Rock. Det var en stor drøm for Nicho, og faktisk vil det rent symbolsk også være sjovt for And og jeg at vende tilbage. 

 

Da vi i april 2000 gik turen rundt om den store sten (knap 10 km.), havde vi faktisk selskab af en meget lille Nicholas. Han lå trygt og skvulpede rundt i min mave. Det at vende tilbage hertil, nu i selskab med en høj, moden og livsglad 17 årig Nicholas, gav os alligevel lidt anledning til at tænke over hvor stærkt tiden går. 

Uluru ligger ca. 450 km. fra Alice Springs. Vi havde booket en 1-dags bustur. Skønt at der var sørget for alt, og de 2 chauffører var samtidig nogle rigtig passionerede guider.

Vi lagde ud med at besøge Kata Tjuta. Efter at have siddet i en airconditioneret bus i 5 timer, blev vi alligevel godt overraskede over den høje temperatur, der mødte os her i midten af ingenting.

 

Vi var blevet advaret om varmen, og blev konstant mindet om at huske at få væske. På denne tid af året (sommer), er det faktisk ofte ikke muligt at benytte de mange vandreruter. De lukkes simpelhen på grund af varmen. Alle længerevarende vandreruter på denne dag var lukkede, så I kan nok regne ud det var en varm fornøjelse. Lidt over 40 grader !  

Foruden varmen stifter man også bekendtskab med de mange sløve fluer, der konstant forsøger at snuse dig i ørerne. De er meget ihærdige, og svære at vifte væk. De er nogle stædige bæster !

 

Kata Tjuta betyder “many heads”, og er storslåede klippeformationer, som ligger ca. 50 km. væk fra Uluru. De 36 “hoveder” er så smukke i deres form og udtryk.

 

Et besøg på “Aboriginal Cultural Centre” blev næste stop. Her på centeret sidder de indfødte og maler deres smukke og farverige kunstform på lærreder som du kan købe. Der bliver desuden forklaret om de forskellige symboler som benyttes i deres malerier. Vi så også en lille film, som omhandlede den dag de indfødte fik deres område ved Uluru tilbage. Nu var vi klædt på til at komme helt tæt på Uluru. 

 

Wow, det er en helt fantastisk oplevelse og virkelig et smuk syn. Vi blev med guiden i front taget helt tæt på stenen. Her fik vi fortalt om de forskellige huler og deres malerier.

Det var en lang turdag (fra 6 morgen til 01 nat), men det var virkelig det hele værd, og føltes faktisk ikke så slemt.

 

Hjemme igen hos vores lejere listede vi os ind, og håbede at hundene kunne genkende os. De tog heldigvis pænt imod os.

 

Vi boede ca. 2 km. udenfor midtbyen, og havde egentlig tænkt, at vi den sidste dag kunne trisse en tur derind.

 

Jeg var så for 3. gang blevet ramt af forhold der gjorde det nødvendigt, at jeg blev nogenlunde i nærheden af et toilet. Det satte lidt en naturlig stopklods for at begive os ind til byen. Men faktisk skal vi også ærligt sige, at ingen af os følte helt for at bevæge os rundt i byen.

 

For at vende tilbage til indtrykket af de indfødte, som jeg forsigtigt berørte tidligere, så gør de os en smule utrygge. Man bliver ikke mødt med smil, og man fornemmer hurtigt at alkohol har en stor magt over en stor del af de indfødte. Når de henvender sig, er det ofte for at spørge om enten penge eller om cigaretter.

 

På den måde havde vi nok fejlvurderet vores beslutning om at bo hos nogle lejere. Dette havde været nemmere hvis vi befandt os i en storby som var vågen 24/7. Hvor vi automatisk ville tilbringe mest tid ude i byen, og egentlig bare skulle havde et overnatningssted. Den ene dag vi havde i overskud, var derfor lidt lang, når den skulle tilbringes i nogle fremmede menneskers hjem. Og det var så ovenikøbet lørdag - og de havde også fri !

 

Vi tager nogle lærerige erfaringer mht. boligform med os, samt nogle fantastiske smukke naturoplevelser, som for evigt vil være i vores hukommelser.

Nu er kursen sat mod Melbourne