Online / Offline

Online / Offline

Ord som har været brugt i nogle af mine indlæg har været: hive stikket, stige af hamsterhjulet, nærvær og familietid. Ja faktisk er det nogle af de parametre, som flere vælger som grunde til periodevis at gå offline.

 

Jeg skynder mig at indlede dette indlæg med at fortælle, at jeg holder meget af de sociale medier (måske ikke lige snapchat og twitter, dem forstår jeg mig altså ikke så godt på….). Men jeg læser mange forskellige blogs, læser et hav af magasiner online (er kisteglad for mit mobil abonnement hvor jeg har Flipp, Wype og Pling), og jeg tjekker nu med største fornøjelse både Facebook og Instagram hver dag.

 

Vi har igennem de senere år på vores familieferier afprøvet mange online/offline modeller.

 

Jeg er nu kommet frem til, at der ikke er den endegyldige løsning, men at det kommer an på vores ferieform, om hvor meget og hvor lidt vores forbrug er.

 

Sidst vi var på 3 ugers kør-selv-ferie, med eget telt og udstyr, ned gennem Italien, puttede jeg alle mine sociale medie-apps ind i samme mappe/folder. Lagde folderen på bagerste side på min telefon. Så skulle der swipes godt til siden, så vanens magt blev brudt. Kaldte mappen “no go”. Det var en dejlig ferie. Det rigtige for mig. På det tidspunkt. Onlineforbruget var helt i bund. Der blev ikke brugt tid på surfen rundt. Bilen var proppet med bøger og blade, og aldrig har jeg set så mange film. Hver aften puttede jeg mig under vattæppet, og fandt mig til rette på luftmadrassen.

 

Forrige sommer var vi en måned på road-trip i USA, hvor østkysten blev udforsket. Her kørte vi fra Key West til New York. Det var en ferie hvor vi var meget online. Her skulle vi booke overnatninger undervejs, og jeg blev ivrig bruger af TripAdvisor. Det hjalp os til at finde hoteller og seværdigheder, som kunne være aktuelle for os. Her var vi alle på sociale medier. Her postede vi mange billeder. Vi gjorde brug af Nicholas’ lange arme, som agerede selfiestang. Her blev det et slags tema for os, at få skudt et familieportræt ved hver en turistattraktion vi besøgte. Vi fik foreviget Andefamilien foran Det Hvide Hus, et hav af memorials, Brooklyn Bridge, Rockefeller, Frihedsgudinden, Central Park osv osv. 

 

Jeg havde dog måske lidt naivt troet, at vores onlineforbrug ville være på et minimum på denne lange rejse, vi er på nu, og tænkt at det ville være super sundt for alle familiemedlemmer. Vi har talt meget om, hvordan sociale medier også kan have en indflydelse på vores humør, og være med til at fylde eller påvirke i vores bevidsthed. Især nu hvor vi skulle være så lang tid væk, og undvære skønne venner, veninder og vores elskede familie.

 

Ville det give et stik i hjertet, og et kæmpe afsavn at følge med på de sociale medier, når skønne billeder af den første sne blev postet, efterfulgt af sjove julefrokostbilleder, familie/venneture til smukke Tivoli, juletræsfældning, og ej at forglemme nytårsfestlighederne. Wow, hvor har andre det bare sjovt, og deres liv er fyldt med masser af ægte socialt liv, kærligt nærvær med de perfekte oplevelser og arrangementer.

 

Det er det interessante ved sociale medier. Det kan vække så mange følelser i en. Nogle af de knap så flatterende sider, der ofte ramte mig, var misundelse samt følelsen af at alle andres liv var så meget rigere sammenlignet med mit. Min verden ser da meget kedeligere ud, og jeg ville ønske jeg havde ligeså meget glimmer på mit liv som “nogen” har i deres.

 

Når man som jeg nogle gange er udfordret med tankemylder, så har det været særligt svært ikke at køre fast i et træls spor og lade sig påvirke. Det er spild af energi og dælme primitivt, så det har jeg brugt tid og tanker på at ændre. Det har været en fantastisk øjenåbner at vælge at se, og læse, alt i et positivt lys istedet.

 

Jeg nyder nu at følge med i “nogens” farverige liv, hvor der bliver postet flotte mad billeder, gør-det-selv projekter, og hvor “nogens” børn og husdyr fanges i et fantastisk fotogent øjeblik. Det der for “nogen” skaber glæde og indhold. Små som store ting, Jeg har måske ikke altid samme interesser eller lyster som “nogen”. Andre kan helt sikkert sige det samme om det jeg publicerer. Jeg selv får meget inspiration, og glædes ved at se “nogens” opslag med mine nye positive briller.

 

Selverkendelse er en god ting, og var nødvendigt for mig at indse. Især når jeg er på de sociale medier. Jeg indrømmer, at jeg lod mig påvirke. Det ville være cool at sige, at det blev jeg ikke, men tænker, at det vil være mindre cool ikke at turde favne min sårbarhed og skrøbeligheder.

 

Sund fornuft er bestemt ikke en skidt ting, og slet ikke når du zoomer ind på sociale medier.

 

Du ved det jo godt….. de er næsten altid opstillede, de der billeder. Det er ikke altid tilfældige snapshots, som skydes spontant og uploades med det samme. Der er langt imellem de uovervejede billeder og opslag. Der ligger ofte noget arbejde, og en omhyggelig redigering bag langt de fleste, og det er overhovedet ikke forkert. Der er ingen regler der siger at man ikke må drysse lidt lækkerhed på sine billeder. Det er bare vigtigt at minde sig selv om, når huset flyder med vasketøj, og aftensmaden endnu engang består af ideforladt spaghetti bolognese (du ved glasset fra Dolmio)… ja, og vores nullermænd svanser hen over gulvet, for at lægge sig trygt i hjørner og afkroge.

 

Mit fokus er nu taknemmelighed - jep, taknemmelighed for det jeg har i mit liv. Taknemmelighed over de mennesker, der beriger mit liv, og dem jeg omgiver mig med. Taknemmelighed for de oplevelser jeg får. Jeg forsøger nu at holde fokus på det vigtige for mig, uanset hvad andre måtte mene. Påskønner det der fortjener at blive påskønnet, og forsøger at blæse på at mit liv ikke altid ligner alle andres……eller måske gør det netop…. 

 

Hvordan står det så til på denne rejse.. hvordan er familiens online forbrug. For at være helt ærlig så er lysten til at hive stikket der overhovedet ikke fra min side. Slet ikke…hvis du sammenligner mig med en rystet cola, hvor det ved åbning bare sprøjter ud med sodavand, så er det enormt givende, via bloggen, at få afløb for alle de ord der vælter ud af mig.  

 

Både And og jeg er afhængig af en internetforbindelse. Vi bruger tid på bookning af overnatninger, visa og flybilletter til vores destinationer. Desuden laves der research omkring de steder, byer og lande vi påtænker at besøge. Det er altså absolut nødvendigt at være online, når vi har valgt at rejse uden fastlagte planer.

 

Ællingerne har selv mærket efter hvad de føler for.

 

Nicholas har sat snapchat på stand-by for ikke at føle at han var udelukket fra “festen”, og savnet til vennerne ville blive for stort.

 

Mathildes forhold er status quo, næææ jeg tror faktisk det er steget lidt. Derhjemme er hun altid på farten, eller på vej til træning, så her har hun lidt mere tid til at være på de sociale medier. Hun er mest aktiv på snapchat, og følger godt med via Facebook og Instagram. Samtidig følger hun også med i hvad der rører sig i skolen. Hun hænger i med lektierne som også foregår online for det meste.

 

Ja, realiteten er altså derfor… at det for os giver rigtig god mening at være online på denne rejse. Også på de sociale medier.

 

Tusind tak fordi du læste med (hvis “nogen” altså har læst med)