Hvorfor en blog?

Hvorfor en blog?

Hvorfor blev det en offentlig blog, og ikke bare en privat dagbog ? Læs videre nedenfor for at få svaret...

Mange af vores skønne venner har givet udtryk for, at de rigtig gerne ville følge med i vores oplevelser undervejs. Vi tænker, at venner siger det de oprigtigt mener, så hvorfor ikke dele vores liv på farten. Jeg elsker at skrive og rummer rigtig mange ord, så hvis jeg kunne omsætte det til nogle interessante rejseindlæg, så var jeg frisk på at kaste mig ud i det.

 

En anden vigtig grund, og faktisk den altafgørende: Mormor, Morfar og Farmor er ikke på nogle former for sociale medier. De har ikke udtrykt interesse for det, så den verden syntes jeg ikke, de skulle kaste sig ud i for at kunne følge med. Det vil være en værre tidsrøver for dem (læs også: vi vil blive MEGA meget involveret i at skulle oplære dem i at begå sig på de sociale medier) De er alle super gode til at være sociale i den virkelige verden, og farer rundt til alverdens ting. Så skønt, og det mener jeg helt oprigtigt og fra hjertet.

 

Vi har, hos vores forældre, lavet en genvej på deres computere, som linker direkte til vores side. Ideen med at der sendes et nyhedsbrev når der er nyt indlæg, er mest blevet til for min mors skyld. Ellers frygtede jeg, at hun hver dag ville sidde og trykke “refresh” og vente på indlæg. Nu kan hun roligt nyde livet med alle de sociale arrangementer, og så får hun en mail, når der er nyt (MOR, du ved jeg ææælsker dig, og at det er kærligt ment).

 

Samtidig håber vi, at vores fantastiske søskende, svogre, nevøer og niece, nyder at følge med her.

 

Men stadig…hvorfor denne offentlige side. Tja, måske vi kunne inspirere andre ?! Vi har selv fundet meget inspiration på diverse rejse- og familieblogs. Jeg finder det super interessant at surfe rundt, og få gode ideer fra andre. På den måde sammensætter vi vores eget rejseprogram, altså med lidt indspark fra her og der. Måske “nogen” kan få gode ideer af at læse med hos os, og man er i hvert fald hjertelig velkommen til at kontakte os, hvis der skulle være spørgsmål til nogle af de steder, vi har været.

 

Inden afrejse fandt jeg faktisk min dagbog fra dengang, da And og jeg var en måned i Australien. Meget sjovt at læse…. for mig altså. Det blev tydeligt, at når jeg skriver for mig selv, så bliver mit sprog knap så nuanceret, og jeg gør mig ikke rigtig umage. Der var også mange dage, der var misset, altså hvor jeg glemte at skrive. Så for mig vil det virke sådan lidt meningsløst at skrive en privat dagbog. Nu hvor den er offentlig, føler jeg en slags forpligtelse - på den gode måde. Jeg nyder det, og finder det ganske underholdende at delagtiggøre “nogen” i vores oplevelser. 

 

Jeg elsker også at tage billeder. Jeg er det man kalder en vaskeægte amatør fotograf. Det sidste halve år har jeg haft meget sjov med at tage billeder, redigere dem, og designe mit eget positive budskab med en “Ha en god dag…”- tekst, og så publicere det via min Instagram profil.

 

Her på rejsen er det også primært mig, som er fotografen. Jeg sørger for at fastholde vores særlige øjeblikke for evigt. Smukke solnedgange, skønne naturbilleder, bybilleder, kaffebarer og streetart. Disse billeder bliver nøje udvalgt, og accepteret af And og ællinger, før de publiceres. Faktisk bliver alle indlæg også godkendt her i familien før de offentliggøres. 

 

Jamen hvorfor de personlige indlæg også… tja fordi nu har jeg et sted, hvor jeg kan sige lige hvad jeg vil, når jeg vil, og sådan som jeg vil… til “nogen”. Jeg kunne godt tænke mig, at en eller anden, et eller andet sted, faktisk læser det, jeg skriver. Jeg går ikke op i hvor mange der læser med, men følelsen af at “nogen” læser med er faktisk rar, opmuntrende og motiverende for mig. Det at få afløb for nogle af mine mange ord, og måske ramme noget hos “nogen”, som har haft en lignende oplevelse, eller har samme tanker om hvad man godt kunne ønske sig mere eller mindre af i sit liv. Eller nu hvor jeg har været så åben, omkring de ting der rører sig hos mig, vil få “nogen” til at række en hjælpende hånd ud, og være en inspirationskilde for mig.

 

I mine personlige indlæg viser jeg den uperfekte, usikre, sårbare, og vanvittigt tænkende side jeg også rummer. Jeg prøver at dele ud af mine hverdagsøjeblikke, uanset om det er de knap så sjove tider eller de lykkelige stunder. Jeg finder det grænseoverskridende, er nervøs, men har besluttet mig for, ikke at lade mig styre af hvad “nogen” mon tænker. 

 

Det er et sjovt “arbejde” med bloggen, og et projekt jeg deler med And. Fordelingen lige pt. er, at jeg er skribent samt ansvarlig for billed-tagning og klargøring. And står for selve opsætningen af bloggen. Vi har begge en mening om designet. Det har kostet nogle aftener hjemme i andereden, at nå til enighed om layoutet, kan jeg afsløre.

 

Okay det blev vist et ret langt svar på hvorfor denne blog.

 

Tusind tak fordi du læste med (hvis “nogen” altså har læst med!)