Trang

Trang

Trang er normalt bare en transitby for turister. Det er fra denne provins-hovedstad, at alle de skønne øer - som skulle være nogle af Thailands bedste - nemt kan nåes med minivan og båd. Vi havde læst os frem til, at det faktisk skulle være lidt en skam, at man ikke gør et lille stop her, istedet for bare at haste videre til en ø-destination.

Ergo havde vi booket 3 nætter på Sri Trang Hotel lige ved Trang Railway Station. 2 værelser med balkon til den nette sum af ca. 140 kr. pr. værelse pr. nat. Det er lige os det her. Overhovedet ikke fancy. Langt fra, men her er rent og pænt. Det er et lille familieejet hotel, som bare har så meget charme. Stilen i deres “reception”, som faktisk også er en del af deres private rum, er super hyggelig og lige mig. De har en tilhørende cafe, hvor de serverer alt fra morgenmad, sandwicher og gode aftenretter til billige penge. Kaffen her falder lige i vores smag, og når omgivelserne så også bare indbyder til vores stil, så er vi glade for at være havnet her.

Byen er faktisk forholdsvis stor, tror den har omkring 80.000 indbyggere. Trang virker dog langt fra hektisk, man føler at alle byder en velkommen. Der bliver hilst og smilet så pænt til os.

 

Vi har bevæget os rundt i byen og faldet over nogle af de skønne cafeer. Det er skægt så vekslende bygningerne er. Der kan ligge en super trendy cafe, og nabohuset er en afskallet, godt træt træbygning. Farverne på nogle af bygningerne er der spræl i. Turkis, lilla og gul liver nogle af bygningerne op i gadebilledet. Andre områder og facader ser faldefærdige ud.

 

På den første dag slentrede vi bare rundt. Faldt tilfældigt forbi Green House som både er et guesthouse og en cafe. Hende der ekspederede os var nysgerrig, og spurgte hvor vi kom fra. Tænk sig, hun havde studeret i Kolding. Så er verden altså bare lille !

 

Hun var super flink og spurgte meget interesseret ind til, hvad vi havde oplevet, og hvad vi skulle.

 

Hun anbefalede os klart at tage en tur til botanisk have, og ellers bare nyde byen og de forskellige aftenmarkeder.

Det var så vores plan…. altså lige indtil vi fik besøg af den ondeste, afkræftende og hårdslående ud-af-kroppen oplevelse. Malle startede ved 19 tiden med opkast. Nicho fulgte efter ved 20.30 tiden. Heldigvis havde vi som nævnt booket 2 værelser, ergo havde vi 2 toiletter. Vi tog en ælling hver. Jeg var hos Malle, og And var hos Nicho. Med 10 minutters intervaller krævede det hurtig ekspedition. Tømning af spand, nå at få væske indenbords, ja sådan fortsatte det de næste mange timer hos Malle. På drengenes værelse foregik det lidt anderledes, Her valgte Nicho at rykke sig permanent ud på toilettet. Vi var helt skræmt over lydene der undslap ham…for hold da magle…han lagde ikke skjul på, han kastede op. Stakkels den enlige pige der boede lige klods op af det værelse. Her er faktisk temmelig lydt og ikke særlig godt isoleret. Men i sådan en situation er man pænt ligeglad, og har svært ved at tage hensyn, når mavekramperne bare kommer rullende.

 

Kl 2:30 om natten stilnede det af hos Malle. Her tog jeg så over. Jeg var ramt ligesom Nicho, og var nødsaget til at flytte til toilettet. And vandrede mellem vores værelser og sørgede for væske. Han kunne, med det han oplevede, ikke sige sig fri for at tænke: “gud ved hvornår det rammer mig”.

 

Tænk sig han gik fri ! Nøjjj, det var vi andre glade for, da vi nu de næste 2 døgn slet ikke bevægede os ud af sengen. Til gengæld var And nu blevet udnævnt til den mest trofaste kunde i 7-Eleven, hvor han troligt hentede forsyninger til os.

 

Søndag morgen skulle vi faktisk have forladt Trang. Vores Thailands eventyr skulle afsluttes på Koh Lipe. Et stort ønske fra Malle. Øen skulle være helt fantastisk, med gode snorkle muligheder og hvide sandstrande, hvor sandet skulle føles som kartoffelmel.. Wow for en oplevelse..

 

Det blev så bare ikke en realitet for os. Lørdag aften tog vi beslutningen om at droppe det. Ingen af os var i stand til den transporttur der ventede os.

 

Først nogle timer i bus, dernæst i speedbåd, skift til longtail båd, altsammen med styr på egen bagage, som vi også skulle undgå at tabe i vandet ved stranden, når vi blev sat af ved øen. Det var bare slet ikke noget vi kunne overskue. And fik talt med hotellet her, og vi kunne få lov at blive på værelserne. Skønt sagde vi 3 vingeskudte familiemedlemmer, og krøb sammen under dynen igen.

 

Vi har så her fra vores senge, kunne lytte med til det aftenmarked, der er lige udenfor vores dør her ved Stationen. Aftenmarkedet er hver fredag, lørdag og søndag, kan vi oplyse. Der er blevet spillet livemusik og alverdens dufte fra de opstillede madvogne sev ind ad vinduesprækkerne til vores værelser. Måske ikke lige det der får kvalmen til at aftage. Men her på den anden side, er det noget vi kan grine af, og aldrig har vi følt os så knyttet til et værelse som her. 

Mandag var det første gang Malle og jeg har bevæget os ud blandt andre. Jeg har sågar været ude og slentre med And en times tid. Vi gik bare her i området. Jeg havde googlet mig frem til, at der skulle være streetart på en facade lige i nærheden. Det blev trækplasteret for mig.

 

Vi gik også forbi en skole. Vi tænker, det var frikvarter, for da eleverne fik øje på os, hang de ud af vinduerne og råbte “hallooo” og vinkede til os. 

 

Et øjeblik følte jeg mig lidt kongelig. Tænkte, om det er sådan Frede og Mary har det, når de rejser rundt og møder befolkningen..  Lidt kongelig har man vel lov at være…..tænkte jeg, og vi vinkede selvfølgelig retur.

På vores sidste dag her i byen lykkedes det endelig at komme i Botanisk have. Den oplevelse var vi alle glade for, at vi fik med. Botanisk have er ikke en fin blomsterpark. Det er mere et skovområde, hvor de forskellige træsorter er repræsenteret. Det er en ganske gratis fornøjelse. Vi brugte nogle timer på denne seværdighed, som klart kan anbefales.

Der er en trailrute, som du følger rundt. Flora og fauna verdenen er ikke lige et område, vi kan kloge os på. Faktisk er vi pænt nemme at forskrække ude i naturen. Det skete selvfølgelig også lige i starten af vores vandretur, hvor et større firben-øgleligende-lizard-varan dyr pludselig pilede ud foran os. Det krydrede lige vores oplevelse, og gjorde at vi var lidt ekstra opmærksomme på vores vej rundt på ruten.

 

Et stykke af ruten forgår oppe i højderne. Via hængebroer bevæger man sig rundt oppe i trætoppene. Her ses de smukke træer og palmer oppefra. Der var en skøn ro. Vi nød freden. Faktisk mødte vi overhovedet ingen andre mennesker på vores tur rundt i skoven.

Nu står den på filmhygge, og mere liggen-på-langs resten af dagen. Næste step for os er en lang køretur til Penang/Georgetown/Malaysia. Trods svimmelhed og lettere kvalme bliver det nu meget rart at komme videre herfra Trang.