Tanker og drømme

Tanker og drømme

For mig har denne rejse været en kæmpe omvæltning. Min mentale rejse startede langt før end den fysiske rejse, det har jeg skrevet om i et af mine første personlige indlæg, så det vil jeg ikke uddybe nærmere. Men kort fortalt, så blev denne rejse også startskuddet til at der skal ske noget andet rent karrieremæssigt. 

 

Spørg mig stadig ikke hvad jeg skal, for jeg aner det ikke. Så har du brug for min arbejdskraft i 15 - 37 timer om ugen fra april, så kontakt mig endelig 😉 Jeg er frisk på alverden, faktisk er det jo nu muligt at afprøve alverden. Hvis der er nogen, som vil have mig med på sidelinjen i nogle dage, så jeg kan snuse til den branche du er i, så siger du bare til. Om det er i en butik, rengøring, hundelufter, marketing, køkkenassistent, bedemand, gartner, forfatter.. you name it. Jeg ønsker bare input og oplevelser, som kan gøre mig klogere på en retning. Det kunne være så cool, hvis du brænder for dit job, og har lyst til at vise mig, hvad der for dig, gør din hverdag helt speciel.

 

Jeg har frem til afrejse nydt tiden hjemme. Fyldt mine dage op med kreative sysler, og i det hele taget nydt at have et ustresset liv. Set mennesker som betyder noget for mig, og har søgt at være med andre, som har haft en positiv indflydelse på mig. Jeg har haft dage hvor jeg blev ramt af usikkerhed, og følte mig skræmt over at have sagt farvel til en arbejdsplads, som jeg havde brændt for igennem knap 20 år. Ja, der var adskillige dage hvor jeg ikke følte at mit valg var specielt modigt. 

 

Det var vel en form for identitetskrise der ramte mig. Nu havde jeg givet slip på mit gode job, og den prestige, der fulgte med, men hvem var jeg så nu? Det føltes pludselig tomt. Det handlede meget om at prøve at adskille mine egne forventninger, og andres forventninger til mit liv. Finde ind til mig selv, mine ønsker og mine værdier. Heldigvis har And støttet mig hele vejen. Støttet mig i mit ønske om at prøve noget nyt, og måske også afprøve mig selv på en hel ny bane. 

 

Mange af de mennesker som kender mig godt, har også hjulpet mig ud af tankespinds-spiralen inden det løb helt af sporet. Jeg tror generelt på, at når en dør lukker, åbner der sig en ny. Jeg har bare været længe om at lukke min dør, og finde ud af hvad der så skal ske. Om jeg finder ud af det her undervejs tror jeg næppe. Bevares, jeg har mange drømme, og ting jeg godt kunne tænke mig, men om jeg har modet til at forsøge, er jeg mere i tvivl om. Jeg kunne godt tænke mig lidt af det hele: være kreativ, yde omsorgsfuld service, gøre en forskel, bidrage til et godt formål samt forsøge at sprede positiv stemning og smil på min vej. 

Vi har alle de steder, vi har været indtil nu, fundet skønne kaffebarer. Jeg er så fascineret af stemningen, atmosfæren, og den ofte mega cool indretning. Simpelt og slidt på en fancy måde. Elsker den rå stil og mit hoved eksploderer i drømme når vi sidder og nyder en skøn kop mokka. Efterhånden har jeg fået smittet min familie så meget, at vi automatisk nu drømmer sammen, og  snakker som om vi allerede har etableret den skønneste kaffebar. Der bliver indrettet, snakket menu, designet menukort, udvekslet ideer omkring arrangementer og temaer osv osv.

 

Jeg glæder mig som et lille barn til vi havner på Penang i byen Georgetown (Malaysia). Her skulle være et hav af skønne kaffebarer, masser af streetart… lige mig.. det bliver 5 dage hvor jeg er i drømmeland.

Faktisk er det meget interessant, de snakke vi har haft med ællingerne omkring det at tage en pause fra arbejdsmarkedet. De har jo en alder hvor de ofte selv får stillet spørgsmålet om hvilken retning de mon kunne tænke sig at vælge.

 

Både And og jeg har den holdning, at de skal vælge nøjagtig den retning de vil. Bare de er glade. 

 

Vores opgave som forældre er at “oplære” dem med tro på sig selv og egne evner, give dem forståelse for indtægter/udgifter, at være omsorgsfulde, empatiske og retskafne individer, således at de selv kan stå på egne ben. 

 

Om de bliver slagter, journalist, lærer, butiksassistent, kontorist, coach, flyveleder eller andet kan vi ikke have en mening om. Deres valg af levevej kan kun de vælge, vi håber bare de vælger med hjertet og bliver glade.

 

Vores ret så “voksne” og anderledes snakke med ungerne, har virkelig givet os et indblik i hvem vores børn er, og hvilke værdier de har. Det er så livsbekræftende at være så intenst sammen som familie, og dele nogle uforglemmelige øjeblikke sammen. Det at opleve at ens børn har et fantastisk søskendeforhold og sammenhold gør os bare knusende lykkelige. Og samtidig at have al den tid og overskud til at være sammen er helt fantastisk.

 

Jeg synes der bliver rykket på mange af vores værdier på denne rejse. 

 

Vi er i hvert fald alle meget mere økonomisk bevidste. Vi vil alle gerne have at dette eventyr varer så længe som muligt. Sådan var vores tankesæt bestemt ikke, da vi var i USA en hel måned forrige sommer. Der sørgede vi for, at USA fik et mindre økonomisk opsving, for dælen der blev købt meget tøj og elektroniske dimser, som blot skulle udskifte gamle modeller. Her på denne rejse er det helt andre oplevelser end materielle ting, der har vores fokus. Spændende at se om disse værdier forbliver hos os eller de hurtigt går i glemmebogen, når vi er tilbage i vante omgivelser og bare ikke kan leve uden den trøje, de par sko eller det pyntenips.