Koh Lanta

Koh Lanta

Casuarina Resort hedder stedet vi har booket os ind på. Det er beliggende på den billedskønne strand Long Beach, og helt ned til vandet. Stranden her er virkelig fin og ren. Ikke en strand der benyttes af de familier med helt små børn, da der kan være lidt strøm og smæk på bølgerne. Men de hensyn har vi jo ikke at tage, så for os er det helt perfekt.

 

Vi er efterhånden blevet rigtig gode til at flytte os, og finde os hurtigt til rette et nyt sted. Vi lever simpelt, har ikke så meget tøj med os. Der pakkes sjældent ud. Her er der virkelig styr på eget rod. Det tager et splitsekund at pakke sammen, og det gøres efterhånden lige i sidste øjeblik. Det er vist også det 11. sted vi bor, så der er ikke noget at sige til, at vi er meget ustressede omkring det.

For at komme til Koh Lanta, sejler man på sådan en slags tømmerflådepram som bilerne bliver stuvet sammen på. Overfarten tager ingen tid.

I nord ligger hovedbyen Saladan. Langs vestkysten fra Saladan og ned til sydspidsen finder du ved hovedvejen et hav af små spisesteder. Udbuddet er virkelig stort. Det er også her du finder små købmandsbutikker, og shops med badetøj, samt det behagelige og billige tøj, som alle turister bærer. Du ved, batik tryk og elefantmønstre på toppe, shorts o.lign.

 

Øen er godt 25 kilometer lang, og er en af de større øer i Thailand. Øen tiltrækker mange turister, og især svenskere ynder at holde til her. Faktisk er det muligt for svenske børnefamilier at leve drømmen ud, og flytte til øen for en periode. Familierne trænger måske til en timeout eller lever måske et liv hvor de kan arbejde alle steder fra i verden. Her på Koh Lanta er det muligt at deres børn kan fortsætte i en svensk børnehave eller på en svensk skole. For det er der nemlig også her.

 

Vi mærker og fornemmer hurtigt at Koh Lanta er et rart og afslappet sted. Her er en skøn atmosfære og imødekommenhed. Nu hvor jeg i sidste indlæg berettede, at vi ikke var blæst bagover af serviceniveauet, så mærker vi her på øen mere villighed og et mere åbent sind.

 

En af de første dage tog vi en tur ud til Lanta Animal Welfare. Dette foretagende har som målsætning at tage sig af hjemløse eller vanrøgtede hunde og katte, samt sørge for at behandle, sterilisere og vaccinere dyrene mod sygdomme. Stedet køres på frivillig basis. På dette center kommer man bare forbi og besøger dyrene. Kattene leger man med i et stort indrettet gårdmiljø. Hundene kan man gå en tur med.

Som I nok kan regne ud, var det Mathildes forslag, at vi skulle ud at gå tur med en hund. Nu er det bare sådan, at man skal være 16 år for at få lov til at have ansvaret for en hund, men derfor kunne vi da sagtens alle gå med på en hundeluftetur.

 

Anders og jeg gik til en af de mange hundegårde sammen med 4 andre hundeluftere. Her fik vi så ansvaret for 2 hunde. Afsted med os.

 

Pyha der var ikke meget luft på turen til os. Det var giga varmt og vindstille, både vi og hundene havde tungen hængende ud af munden og hev efter vejret. Det var faktisk ikke specielt behageligt, og hvis jeg var hund havde jeg nok foretrukket at dovne den i skyggen. men både de og os fik gået en lille hyggetur i den nærliggende skov. 

 

Det var imponerende, at se de unge mennesker, som kommer fra hele verden, og som frivilligt har valgt at arbejde på stedet. De har dælme styr på tingene og alt deres arbejde med dyrene virker super struktureret.    

 

Vi har brugt de fleste dage ved pool og strand. Har virkelig nydt at det gode vejr er kommet hertil Sydthailand. Flere aftener har vi spist på de skønneste spisesteder, med beliggenhed på stranden. Det er bare livet… at sidde i bare tæer med fuldstændig ustyrligt hår, der efterhånden er godt afbleget og stift af livet med saltvand og sol, iført tøj der snart trænger til en skyller og efterhånden er lidt krøllet og medtaget. Men hvor vi sammen sidder her og glor på de smukkeste solnedgange med en drink i hånden. Det er total afslapning, og lige det vi har drømt om.

En aften valgte vi at køre til byen Lanta Old Town. Det er en by som står beskrevet i diverse “must see” indlæg, når man googler lidt rundt.

 

Vi var alle begejstrede for denne by og dens stemning. Meget fredelig og idyllisk. Den minder lidt om en gammel western by. Husene er bygget i træ, og her fra bliver der i små butikker solgt håndværk i form af tasker, tøj og smykker. Restauranterne ligger ud til kysten og er bygget på pæle. Efter solnedgang tændes der alverdens lys/lamper, og det giver bare en så hyggelig stemning. 

Nu er det ikke sådan, at der er 1000 ting at se på Koh Lanta, og det har absolut ikke gjort os noget. 

 

Afstandene til de forskellige ting er overkommelige. Også her har vi benyttet os af taxa modellen, og har booket en vogn for nogle timer eller en 1/2 dag.

National parken Mu Ko (ja, det hedder den faktisk) som ligger på øens sydspids synes vi lød som en god og smuk oplevelse. Selve taxaturen gik til tider ad stejle bjergveje, der udfordrede bilens motor lidt.  

 

National parken spreder sig over et større område, og indbefatter også et par af de omkringliggende øer. Selve området man som besøgende bevæger sig rundt i, kan faktisk godt minde lidt om Stevns Klint. 

 

Hovedattraktionen er den smukke sandstrand med det turkisblå vand, og fyrtårnet, der står på en bakke på en lillebitte halvø mellem 2 vidt forskellige strande. Fra fyrtårnet har man udsigt over begge; den ene side er paradisstrand, og den anden side er det rå klippestrand. Wow vanvittigt smukt !

Der er også en lille trailrute på knap 2 km igennem et skovområde. Her lod Nicho og jeg os friste og drog på eventyr. Det var for os en super hyggelig, og dog mega varm oplevelse. Vi havde læst os frem til, at det ville tage en 30-40 min. Vi aftalte, at vi på vores gåtur kun måtte konversere på engelsk, og så sagde vi goodbye til And og Malle, som blev på stranden.

Det skal lige siges at i området omkring paradisstranden holder der en del aber til. I og for sig passer de sig selv, men ser de deres snit til at stjæle noget mad og drikke fra menneskene, så tøver de ikke.. Det fik Mathilde en smagsprøve på. Uden at tænke over det begyndte hun at guffe et medbragt æble i sig. Lige pludselig kom der en ret så målrettet abe imod hende, og klamrede sig til hendes ben. Der gik nogle lange sekunder, hvor vi chokerede tænkte: “Hva dælen sker der”.. nå ja, æblet for hulan. Lige så snart æblet var smidt, hoppede aben fra Mathilde, samlede æblet op og luskede væk, mens der blev gumlet løs. Det gav lige dobbelt hjerteslag hos Malle og en høj puls.

Efter en 3 timer forlod vi parken. Vi gjorde holdt på Bamboo Beach og fik en let frokost på stranden. Yndlingsretten for os er Chicken Satay with steamed rice eller en omgang fried rice chicken. Det ligger godt i mavsen.

 

Den største og nordligste by, Saladan, slentrede vi også rundt i en aften. Der er et liv og virvar i de mange boder, der sælger hatte, farverige saronger og t-shirts. Den fine bazar man møder lige i starten af byen, var faktisk knap så besøgt, da vi ankom. Tror måske, at vi turister foretrækker de lidt mere “rodede” og “proppede” shops at gå på opdagelse i. Nicho pruttede sig frem til et par basic t-shirts, og vi fik købt en hængekøje. Anede ikke det hed en hammock, men sådan bliver der tilføjet lidt flere engelske ord til forrådet hos os alle.

 

Der er et kæmpe udvalg af restauranter, gadekøkkener og på en lille sidegågade, var der 10 tuk tuk vogne opstillet på række midt på gaden. Disse Tuk Tuk’er var ombyggede til madboder, og herfra var der godt gang i salget.

Mathilde havde et stort ønske om en snorkel-tur. Behovet var ikke så stort hos Nicho. Så vi delte os for 1 dag.

 

Både Nicho og jeg er mere tilhængere af at snorkle fra strand, og har ikke det store behov for at gøre det fra båd midt ude i havet. 

 

For knap 18 år siden var And og jeg i Australien, og her tog vi på en bådtur, og havde en god dag på Great Barrier Reef. And skulle dykke og jeg skulle snorkle. Jeg lå her alene i vandoverfladen, havde sendt And ned i dybet med en dykkerinstruktør, og så på smukke fisk. Pludselig blev jeg ramt af en panikfølelse og melodien fra dødens gab ville bare ikke forsvinde. Jeg kunne slet ikke slukke for lyden. Jeg er derfor lidt splittet. Vil vildt gerne se det smukke liv under vandet, men det skal helst være nemt for mig at søge ind på land hurtigt igen. Sikke nogle sandheder der kommer frem hver gang jeg skriver indlæg !   

 

Nicho og jeg havde en hyggedag her på resortet. Han fik redigeret lidt video, og jeg fik taget hul på dette indlæg. 

 

Mathilde er derfor gæsteskriver og sætter sine ord på deres snorkeltur:

Vi stod op klokken 7, da vi blev hentet klokken 8:30 ved vores strand. Den speedbåd vi skulle sejle med havde lige to stop, hvor vi skulle hente flere passagerer. Det tog en 1 time at sejle derud, men man føler slet ikke at der går en time før man er ude ved første snorkle sted. Vi skulle snorkle ved en ø der hedder Koh Rok. Det var virkelig en fed tur og vil klart anbefale den hvis I kommer til Koh Lanta. Vi snorklede 3x40 minutter forskellige steder rundt omkring og ved Koh Rok. Første sted var rigtig flot og meget sjovt, da man lige skulle vænne sig til at have svømmefødder på, og trække vejret rigtigt gennem snorkelmasken. Andet sted var lidt nemmere, men det var så ikke lige så flot, som første sted, men stadig sjovt. Tredje sted var meget flot og der var dybere til bunden, så der var rigtigt store og høje koraler og sindsygt mange fisk. Inden vi tog afsted “hjemme fra” var mit mål at se klovnefisk og det gjorde vi allerede første sted, men vores kamera var lige gået ud, men så så jeg dem tredje gang igen, hvor vi fik filmet det. På hjemturen var vi lidt trætte og udmattede efter 8 timer ved havet og larm alle steder, undtagen hvis man havde ørene under vand. Vi blev ikke modtaget af resten af familien, så dem måtte vi jo finde selv. Det var vores snorkeltur. Den var helt fantastisk med masser af oplevelser. 

Skønt lige at få Malles beretning med. Nicho og jeg tager så også lige den verbale lussing med, at at vi ikke stod klar med flag og rød løber. Det er noteret til næste gang.

 

Åhh håber I bærer over med det lange indlæg, og at vi ikke har tabt dig undervejs. Kender absolut til det at gå kold i lange tekster, og miste både tålmodighed og interesse i gabende beskrivelser.

 

Nu har vi pakket vores få ejendele sammen og kører nu mod byen Trang på fastlandet.

 

Vi lader snart høre fra os igen.