Aonang/Krabi

Aonang/Krabi

Efter nogle gode dage i Bangkok, og med en storbys hektiske leben, var vi igen klar til sol, liggestole og kølige dukkerter. Efter en kort flyvetur, landede vi i Krabi lufthavn. Herfra tog vi en taxi som kørte os de 45 min. ud til den store turistby Aonang der ligger i Krabi provinsen.

 

Vi havde valgt et resort uden for selve byen, i de naturskønne omgivelser. Poonsiri hedder stedet. WOW her var fredfyldt og smukt. Her bor man i små huse ud til en lille sø, og har udsigt til smukke bjerge. Vi havde booket os ind for 5 dage.

Her lagde vi os på skjoldet, og der lå vi så nærmest i 5 dage. Vejret var overskyet og med en del regn, men faktisk rørte det os ikke så meget. Vi levede lidt i vores egen boble. Det var som om alle de sidste ugers indtryk ramte os, og vi trængte lige til at fordøje det. Så her faldt vi helt i staver.

 

Hvor skønt er det lige at kunne lave ikke en dyt. Der blev læst bøger og magasiner, set serier, mediteret, tegnet, spillet bordtennis, og det hårdeste på dagsplanen var at få vinget de 7 min. motion af, som vi nu pisker hinanden til hver aften. Nicho er benhård og standhaftig, ingen slinger her, og vi andre følger trop… altså ikke lige Malle, hun har som regel en undskyldning for at springe over.

Faktisk forlod vi kun resortet en enkelt eftermiddag. Her tog vi ud til Aonangs strandvej, og blev ganske overvældede af livet her. 

Centrum af Aonang er byens hovedgade. Her ligger restauranter, minimarkeder, hoteller, butikker og barer som perler på en snor. Her er et stort udvalg af souvenirs, skræddersyet tøj og alverdens “mærke”-tøj og massagebikse. Udvalget af tur arrangerører er giga stort, og alle kæmper om at få dig med på en af deres utallige ture/oplevelser. Alle udbyder ture i speedbåd eller en longtail båd til alle de omkringliggende øer. Udbuddet til turisterne er enormt. Elefantridning, elefant- og slangeshows, kørsel på ATV, trætop-klatring og alverdens gøjl og gakkeløjer.

 

Aonang har pudsigt nok ikke en specielt god strand, Vandet ser ikke særlig indbydende ud, og ved højvande er stranden temmelig smal. I vandet ligger også alle de longtail både som skal fragte turisterne ud til de mange øer. Så det er ikke her ved byen, at der er det vilde strandliv.

 

Om morgenen er der virkelig lavvande og du skal gå temmelig langt ud for at få dyppet tæerne. 

 

Stranden er ret lang, 3-4 kilometer, og det er så skægt at observere de små krabber der myldrer rundt i sandet og laver de smukkeste mønstre.

Der hvor stranden slutter er der en lille kanal der skærer ind i landet. Her ligger der et mindre havneområde, hvor speedbåde og alle longtail bådene ligger klar.

 

Ud for kysten, ved denne kanal, kan man også gå ud til et par småøer. Når det altså er lavvande.

 

Om aftenen syder Aonang. Der er virkelig mange turister i byen, og der mangler bestemt ikke forslag til hvad menuen skal stå på. Udvalget er stort og alverdens spisekøkkener findes her. Selvfølgelig også Burger King, McD og Subway der alle findes på hovedgaden.

Som sagt blev vi ganske overvældede over det liv der var i selve byen. Nu hvor vejret ikke var det bedste lavede vi en plan om fortsat at nyde de 5 dage på Poonsiri i laveste gear, og derefter rykke os nærmere mod byen og tage 4 overnatninger herinde i gøjl og gakkeløjer mekkaet.

 

Centara Anda Dhevi Resort og Spa hed det sted vi efterfølgende skulle bo på i Aonang. Det ligger lidt i udkanten af byen, dog kun 5 min. gåtur langs strandvejen, og så stod man i virvaret og det livlige gademiljø.

 

Vi følte, at det ville være lidt nemmere herfra selv at vælge, booke og planlægge en tur til Tiger Cave Templet. Dette tempel havde vi læst om, og var noget vi gerne ville opleve. I vores familie er vi ikke så meget for lange heldagsture i tætpakket bus med alverdens hensyn at tage. Vi kan bedre lide at tage nogle korte ture og selv sætte tempoet.

 

Vi lejede derfor en taxa for 3 timer, som kunne fragte os tur/retur og som ventede på stedet imens.

Ved trappens start kigger vi skeptisk på de aber der farer rundt. Vi havde læst os frem til at disse aber skulle være meget nærgående, og ikke være blege for at stjæle vandflasker, solbriller og lignende sager fra turisterne, så vi holdt godt fast på hat, briller og kamera. Opstigning var nu igang.. Trappen op til templet har ikke bare ensartede trin, næææ tri­ne­ne er alle forskellige og nogle steder ganske høje, stejle og ujævne.

 

Undervejs mod toppen ser vi tal ma­let på trap­pens ge­læn­der, der for­tæl­ler, hvor man­ge trin vi har ta­get. Det va­rer ik­ke læn­ge, før vi sve­den­de for­ban­der tal­le­ne langt væk, for­di de er me­get la­ve­re, end vi lige hav­de reg­net med og hå­bet på. Undervejs møder du dem der er igang med deres nedstigning (nedstigning… hmm en stigning som går ned.. egentlig et ret så pudsigt ord), og her får man mange opmuntrende kommentarer som hjælper på motivationen. Men for dælen det er en varm fornøjelse vi har kastet os ud i. Sveden hagler af os og vi pruster højlydt. 

 

Efter en 30-40 min når vi toppen og vi sætter os lige, og får vores lunger til at fungere normalt igen. Sikke en udfordring, men det var dog alle anstrengelserne værd.

På toppen får vi skudt en masse billeder. Desværre bar udsigten præg af, at det var overskyet, men rent motionsmæssigt var det vist rigtigt godt, at solen ikke bagte ned fra oven.

Vil lige vise et billede af dette unge par som i bedste Dirty Dancing stil laver “hoppet”. Det kunne jeg ikke stå for, og spurgte pænt om jeg måtte tage et billede af dem. 

 

Nedstigningen går nemmere, dog ryster bentøjet en del til sidst. Næsten nede..og her ser vi nu at der er kommet endnu flere aber til. Det krævede lige en dyb vejrtrækning, og en stille bøn inden vi forsigtigt balancerede os igennem abemylderet. 

 

Tjek til aktiv og grænseoverskridende oplevelse!

 

Jeg havde samme dag bestilt en times massage, og det så jeg meget frem til. Jeg tænkte, det var taktisk klogt at vælge den samme dag.. for så var jeg måske knap så øm dagen derpå.

 

Selve massagen var himmelsk og foregik i nogle dejlige omgivelser, der duftede skønt af naturlige olier, og der blev spillet rolig relax musik. Lige mig kan jeg afsløre!

 

Jeg kan så efterfølgende afsløre, at massagen ikke forbyggede ømhed i stængerne. Hold nu magle, jeg har været mærket i mine lægmuskler. Jeg har virkelig været tudefjæs. Bare en blid berøring på mine lægge og jeg tuder nærmest. Jeg synes ellers selv jeg er i god form, så hvad der lige gør at jeg skal være så mærket, er mig en gåde. Jeg oplevede det samme efter at have vandret i Samariakløften på Kreta. Det må være noget med varmen tænker jeg. Nok om mine stænger !

Vi nuppede også lige en formiddag med ATV kørsel (til dem der tænker hva’ pokker er det, kan jeg oplyse at det er nogle 4-hjulede terrængående køretøjer). Det var vildt sjovt. Vi havde et køretøj hver, og kørte rundt i en godt mudret skov sammen med en guide. Han sørgede for, at vi fræsede igennem vandhuller og bumlede skovstier. Det gav et kick, og vi synes alle det havde været de 600 kr. værd.

Efter 8 dage i dette område var vi mættede og trængte til luftforandring. Der er stadig en masse man ellers kunne foretage sig her, og en bådtur har vi altså ikke lige fået prøvet. Vi synes ikke gråvejret gjorde det super tiltalende. 

 

Det ser heldigvis ud til, at vi nu har mere stabilt vejr i vente.

 

Vi har her i familien vendt, hvordan førstehåndsindtrykket af Thailand så har været efter vores 14 dage i landet. Vi må indrømme, at det er en lidt blandet fornøjelse. De steder vi har boet indtil videre, har været skønne. Maden har der bestemt ikke været en finger at sætte på. Alligevel har vi ikke den der “helt oppe at ringe”- følelse omkring serviceniveauet. 

 

Det er nu ikke fordi vi har mødt surhed, eller har haft en specifik dårlig oplevelse, men man har bare en følelse af, at vi som turister er lidt i overkanten af, hvad man efterhånden gider at yde noget for. Der udvises sådan en lidt ligegyldig attitude, så måske har den massive turisme til landet alligevel sat sit trætte aftryk i befolkningens sind. 

 

Måske har det også bare været tydeligere for os, fordi vi kom direkte fra Vietnam. 

 

Vietnam, som jo virkelig tog os med storm. Den hjertevarme, imødekommenhed, hjælpsomhed og det høje serviceniveau, og ej at forglemme alle de smil vi mødte i Vietnam, de gjorde bare et kæmpe indtryk og satte et aftryk i os. 

 

Tænk hvor lidt der egentlig skal til, og det koster faktisk ingenting at udsende et smil, og det er bare altid dejligere når man bliver mødt af et skønt smil.

 

Faktisk synes jeg også, at der i nogle af danmarks butikker - og i andre servicebrancher - kan udvises lidt mere imødekommenhed, hjælpsomhed, og brændende engagement. Nogle steder kan man som kunde føle sig helt til besvær. 

 

De mennesker som så også opfører sig afsindigt horribelt over for en ansat. De burde også kunne tåle at blive irettesat for deres opførsel. Respekt gælder begge veje uanset alder og køn. 

 

Nå det var vist et sidespring, sådan kan det gå, når man som jeg rummer mange ord.

 

Nu er kursen sat mod øen Koh Lanta. Vi bliver fragtet i en minivan og har indtil videre booket 4 overnatninger.