Ho Chi Minh City/Saigon

Ho Chi Minh City/Saigon

Vi bor i den skønneste lejlighed i Distrikt 3 her i HCMC. Oakwood Apartments hedder stedet hvor vi bor. Det var mig der trumfede lidt luksus igennem. Her er vaskemaskine, så alt tøj har lige fået en omgang.

 

Der bor ikke mange turister i vores område, og det virker meget lokalt. 

 

Vi laver selv morgenmad og har dovne formiddage her. I vores familie nyder vi at kunne have lidt hjemmeliv og være lidt anonyme.. bare det med ikke at skulle nå et morgenmåltid til en bestemt tid er skønt…. 

 

I dette lejlighedskompleks er her fitnessrum, pool, dampbad og sauna til fri afbenyttelse. Hvilket vi selvfølgelig har udnyttet. Lejligheden er smagfuldt indrettet, faktisk i lidt skandinavisk stil. Vi føler os rigtig hjemme. De 4 overnatninger koster os ca 2100 kr. 

 

Inden vi kom hertil havde jeg tænkt tanken, om det med nord og syd Vietnam ville være lidt ligesom med øst og vest Berlin. Altså at Hanoi i Nord vil fremstå fattigere, og HCMC i syd mere rigt. Den antagelse var ikke helt forkert.

 

Hanoi og HCMC bliver ofte sat op imod hinanden og konkurrerer lidt om hvilken by der vinder folks hjerter.

HCMC er Vietnams største by. Den er larmende, varm og kaotisk. Trafikken her er også noget af en oplevelse. Faktisk har man i starten en fornemmelse af, at man ikke rigtig kan trække vejret ordenligt. Bil- og scooter os kan nemt gøre en lidt utilpas, men det er bare lige indtil man vænner sig til det ! Host Host. Jeg forstår virkelig godt, at det er et “must have” med disse smarte masker foran munden. De kan købes i alverdens farver, mønstre og designs.

 

Det mest turistede og populære sted at bo i byen er Distrikt 1. Det er byens centrum, og det er her mange af byens seværdigheder ligger. Distrikt 1 er det man stadig kalder Saigon. Faktisk er det lidt svært at vide hvem der bruger hvilket navn om byen. De unge er vokset op med navnet HCMC, og på sigt vil det måske tage helt over. Navneændringen fra Saigon til HCMC kom i 1976 til ære for landets genforening, og selvfølelig pga “Onkel Ho” som er Vietnams helt og fader.

 

Ved dette ophold har vi valgt ikke at have så travlt med at skulle nå dit, dut og dat. Vi har på kort tid været i mange storbyer og vi er måske lidt mættet af livet i byen. Derfor prioriterede vi også at bo i distrikt 3, som dog støder op til distrikt 1, men her skulle være mere roligt.

 

Kun en dag skulle være udflugtsdag. Her trippede hele andefamilien rundt til seværdigheder. Det skal lige siges.. at her er stegende hedt, 30+ grader som føles varmere pga luftfugtigheden. Vi er faktisk blevet helt gode til at kapere varmen, og lunten forbliver lang på trods af at sveden bare driver af en. Vi konstaterer bare at vores sved heldigvis ikke lugter !

 

Til forskel fra Hanoi er der faktisk nogenlunde brede fortove.. bare ærgerligt at scooterne også bruger dem, når trafikken står helt stille på vejen. Der er enkelte steder lysreguleringer (som er vejledende). Vi synes at trafikken virker og føles lidt mere agressiv end Hanoi. Måske er det temperatur forskellen der giver trafikanterne kortere lunte her.

 

And og Nicho er vores sti- og vejfindere. Det kører bare i deres team, og de navigerer godt i Google maps og via bykort hvor end vi skal hen.

Første stop var Krigsmuseet “The War Remnants Museum”. Pyha, det var en oplevelse der gik under huden på os. Her bliver der i billeder vist hvad der foregik under Vietnamkrigen. De mange billeder er taget af krigsfotografer, og man bliver ikke skånet for virkeligheden.

 

Især de billeder fra “Agent Orange” har jeg svært ved at sætte ord på. At se de menneskelige konsekvenser det har haft og faktisk stadig har…  under Vietnamkrigen blev der sprayet gift ud over skoven, for at bladene skulle visne, så man kunne se de folk der gemte sig i skoven.

 

Der bliver stadig den dag idag født handicappede børn, forårsaget af den gift som USA anvendte. Efterkommere af amerikanske piloter har også fået børn med forskellige handicaps. Det er så skræmmende at se de konsekvenser det kan have for så mange generationer, når der anvendes kemiske våben. 

 

Jeg vil lige nævne, at både Nicho og Malle stod over ved det rum som omhandlede Agent Orange. Anders og jeg kom også rimelig hurtigt igennem rummet, det er jo ikke sådan, at man står i flere minutter og stirrer intenst på de grufulde billeder. 

 

Det er så vanvittigt at tænke på, hvor mange civile mennesker der uskyldigt påvirkes ved krig !

Næste stop på ruten blev ved Notre Dame. Den var under restaurering, Men jeg tror nu også mere det er pladsen foran kirken, som er et højdepunkt for turisterne.

 

Lige over for kirken ligger Postkontoret. En fin bygning, og man kan godt se byen flere steder er præget med et fransk twist. Faktisk er det Gustave Eiffel som har designet bygningen. Stemningen inde på postkontoret mindede os om Grand Central i NYC. Så fint bevaret, og med onkel Ho på endevæggen til at byde os velkommen i rummet. Idag bliver de gamle telefonbokse bla brugt til hæveautomater. Det udnyttede vi lige, for vi har det bedst med at betale kontant hvor end vi handler. Postkontoret er stadig i brug, men det er også et sted, hvor du kan købe turist souvenirs.

Videre gik turen til det store marked, Ben Thanh Market.

 

Det er overvældende for Andefamilien at være sådan et sted. Vi er dog meget fascinerede og betagede af livet på sådan et marked. Et virvar af alt fra fiskehandlere, slagtere, frugt- og kaffeboder, til tøj og tasker. Selvfølgelig bugner det også med mærkevarer.. altså den ægte vare…. ohh yes for sure..

 

I vores familie er vi piv ringe til det der med at prutte om priserne, så måske er det også derfor vi føler et ekstra pres når vi bevæger os ind på sådan en slagmark. Nå, men Mathilde ville gerne have en vifte, så vi måtte jo ind i kampen. Viften startede ud med at koste 150.000 VND (42 kr).. så tog fanden ved Nicho, og han gik i dyst med viftedamen. Han lagde hårdt ud med modbud på 50.000 VND, og det endte med at de nåede til enighed om 75.000 VND… Respekt til Nicho når nu hans forældre står og træder sig lidt over tæerne.

Sidste stop på vores udflugtsdag blev en tur op i Saigon Skydeck. Det blev lidt af en grineflips oplevelse for os. Mathilde vælger lige at soppe inden afgang med elevatoren. Selve bygningen er omgivet af nogle vandbassiner. Mathilde stod lidt i sin egen verden, og pludselig observerer jeg at hun sætter den ene fod ned i vandet. Hun troede det var et glasgulv, men nææ nej….

 

Det er skam pænt meget vand en Adidas Boost gummisko kan suge til sig. Svup Svup og fine fodspor hun satte på turen rundt oppe i Saigon skydeck.

At ose i butikker var en ting ællingerne valgte fra, så det gjorde And og jeg alene. Ungerne blev istedet i lejligheden og nød aircondition og den gode wifi forbindelse.

 

Jeg ynder at udforske TripAdvisor, når vi ankommer til et nyt sted. Her får jeg nogle ideer og input til, hvad der evt. kan falde i vores smag. Jeg var faldet over nogle anbefalinger til nogle souvenir butikker, som skulle være lidt mere specielle og have lidt skæve ting. De måtte tjekkes ud.

 

“Saigon Kitch”, “Ginkgo”, “L’Usine” og “Duy Tan - Saigon Artisan”. Især den sidste butik var lige i øjet.. mit mantra..bare kigge, bare kigge var lige ved ikke at virke… det holdt hårdt. En frokostdate med And i Cafedelen i L’Usine i lækre omgivelser gjorde mig hel blød i knæene.. ‘Amen jeg nød det. Ved siden af cafeen ligger et fotogalleri. Det var så smukke og nærværende billeder. Skønne farver og alle indeholdt det vi har mødt på vores vej i Vietnam. Jeg var forelsket i en fotobog hvor alle disse billeder var samlet. Desværre vejede bogen godt til, og det dur bare ikke, når vi i forvejen slæber rundt med rigelig tung bagage. Men hvis du er nysgerrig så hedder fotografen Réhahn, så kan du selv søge hans billeder frem på google.

Sidste aften gav vi den alle gas i træningscentret, så vi var godt opkogte, da vi sad på den udvalgte koreanske restaurant. Her fik vi hvad der svarer lidt til vores raclette, dog med mere spicy tilbehør. En super hyggelig aften og afslutning på vores dage i HCMC/Saigon.

 

Hvilken at de 2 byer vandt så vores hjerte ? Klart Hanoi. Den var mere autentisk, charmerende, smilende og imødekommende i vores øjne.  

 

HCMC - ihvertfald distrikt 1 - er præget af fine butikker, store hoteller og store shopping centre, som vi kender fra alle storbyer i Europa. Vi var glade for vores valg om at bo i distrikt 3, for så fik vi lidt af Hanoi stemningen her. 

 

Næste stop er øen Phu Quoc.