Mai Chau

Mai Chau

Vi glædede os alle til at skulle forlade hektiske Hanoi, og komme ud til rolige Mai Chau. Det er faktisk sådan, at de fleste hoteller tilbyder afhentning og det ynder vi at gøre brug af. 

 

Vi blev afhentet af en minibus kl 7:30, og skulle nu ud på en 3,5 times køretur. Chaufføren prøvede på bedste vis at tale lidt engelsk med os, men han var rigtig svær at forstå. 

Da vi har kørt ca. 3 timer ser Anders pludselig forskrækket på mig, og kommer med et lavt udbrud “Fuck - vores pas og mine kort” !!!

 

Spændende udbrud og jeg fatter ikke helt hvad han mener. Det viser sig, at vores pas og 3 af Anders’ kreditkort ligger i værelse 902’s safety box på Splendid Hotel i Hanoi. 

 

Da vores chauffør ikke kunne meget engelsk, gav det ikke nogen mening, at sætte ham ind i situationen, så vi aftalte, at vente til vi kom frem til personalet på hotellet.

 

De næste 30 min sad vi lidt uroligt i sæderne, og vi havde svært ved at tænke på meget andet end hvordan vi lige løser dette.

 

Vi ankom til Mai Chai Lodge. Vi blev budt hjerteligt og smilende velkommen. Der var en del som skulle checkes ud, og vi blev pænt bænket med the. UFF, når man stresser lidt over at ens pas og kort ligger et andet sted end hos os, så krævede det lige lidt tålmodighed fra Andefamilien og den serverede the blev bare skyllet ned.

 

Den søde pige i receptionen blev sat ind i vores situation og tilbød at ringe til hotellet i Hanoi på vores vegne. Faktisk stod der 3 andre gutter fra hotellet, og lyttede pænt med. De kunne godt fornemme, vi var lidt nervøse. Lang historie kort, så kunne hotellet bekræfte at de selvfølgelig havde vores pas og kort. 

 

Pyha, vi åndede lettede op.

 

Nu ligger det helt fast, at vi lige tager et smut forbi storbyen igen. Som vi siger i vores familie efter inspiration fra Danish Dynamite: “Det var en dummernikker !” Den tog Anders selvfølgelig på sin kappe. 

 

Vi blev checket ind, og slog os ned ved poolområdet. Nød freden og de smukke omgivelser….Aaaahhhhh !

Hotellet er ikke ret stort og ligger omgivet af bjerge og rismarker. Der er 16 værelser, og vi har igen de 2 af dem. Det med freden varede desværre kun 2 timer…så kom der en skoleklasse fra Hanoi med ca. 25 unge mennesker og 3 lærere, og indlogerede sig. Hold da magle, der var sgu gang i dem. Der blev råbt på kryds og tværs af værelser og etager, og der var et rend ind og ud af værelserne. Poolen blev omdannet til festområde, hvor de smed hinanden i vandet, hvilket udløste høj hujen og latter. De ansatte på hotellet var selv lidt rystede over gruppens opførsel, og undskyldte overfor os mange gange. Det værste for os var faktisk den ene lærer. Han gik rundt med et headset med mikrofon og højtaler. Heri råbte han hver gang der skulle være samling, og det var uden hensyntagen til, om vi stod lige ved siden af. Hans stemme gik lige i marv og ben. Ham havde man virkelig lyst til at pande en. Måske jeg lige skal indskyde at selv Nicholas var rystet. Han havde aldrig oplevet noget tilsvarende.

 

Heldigvis skulle de unge mennesker kun bo her 1 nat, så det var til at leve med.

 

På vores første dag, stod vi tidligt op. Nød morgenbuffeten. Kl 8:30 blev vi hentet af vores kajakguide Loi samt en chauffør. Dem havde vi booket i en 1/2 dag. Køreturen ud til floden var visse steder lidt udfordrende.  Området var for ca. 3 uger siden ramt af en tyfon med efterfølgende oversvømmelser og mudderskred. 

 

Vi tilbragte nogle timer i kajakkerne. Hold op vi var omgivet af smuk natur…Vi sejlede forbi fiskefarme, hvor Loi fortalte om arbejdernes levevilkår undervejs. Efterfølgende spiste vi frokost hos en lokal familie. Vi smagte deres hjemmebryggede risvin. Den var der skisme go’dav i.

Dag to var en dovnedag, Vi vågnede op og var total mørbankede i vores kroppe. Arme og ryg var i krise.

 

Mathilde fik lavet lidt lektier. Vi andre fik planlagt og booket vores næste ophold. Frem til 18. november har vi nu på plads.

 

Sammen gik vi en tur ned igennem hovedgaden/hovedvejen i byen. Ellers fik vi spillet en del kort. Man skal være lidt tålmodig, når man bestiller sin mad her på lodgen. Der kan godt gå en times tid, så vi har altid et kortspil med os.

 

Det er svært at beskrive det vi ser og oplever her. Mai Chau gør os lidt mundlamme. Her er så fredfyldt. Overalt er der smukke rismarker, flotte bjerge og en skøn ro.

 

De lever og bor meget primitivt, under forhold som ligger så fjernt fra vores tilværelse. Her i området er der et generelt problem med affald, og det ses også mange steder i naturen… desværre. Der er en del afbrændning af affald, og derfor er der også en konstant røg dunst og til tider lægger der sig et helt røgslør over området. At vi så også lige er her i høstsæsonen, gør også at der er mere afbrændning end normalt. 

Dag tre stod på endnu en tur, nu på cykel rundt i de små omkring liggende landsbyer. Vores guide Thu var god til at fortælle os om livet her i Mai Chau. Vi besøgte flere private hjem, hvorfra kvinderne vævede deres populære tæpper og tørklæder. Mathilde prøvede endda også at væve et par rækker. Vi fik serveret hjemmedyrket the på et homestay. At bo på homestay er meget populært i dette område, og de lokale gør meget for at man skal føle sig hjemme. Hende vi besøgte tog 70.000VND pr. nat. Det er ca. 20 kr., men så var det også uden mad. 

 

Deres huse er bygget på pæle og er en gammel tradition. Familien bor på 1. sal, og stueetagen var tidligere det sted deres dyr overnattede. Sådan er det ikke helt idag, nu bliver stueetagen mere brugt til opholdsrum, væverum, butik eller café.  

 

Man må sige at deres dyr er fritgående her. Hunde, bøfler, haner, høns, kyllinger, køer og katte lever i skøn harmoni med hinanden. Her kan jeg så lige indskyde, at det er sådan, at Nicholas har fobi for haner og høns !!

 

Vi tænker at han må i hypnose behandling hos vores kære nabo, Bjarne, når vi kommer retur. For selvom det kan lyde komisk at have fobi for haner/høner, så har vi set hvor udfordret han har været her i disse dage. Men han har virkelig fået rykket nogle grænser og håndteret det super godt. Vi fik igangsat et internt alarmsystem her i familien, som kunne advare ham, når der var fjerkræ i nærheden. 

Imorgen går turen tilbage til Hanoi, hvor vi bliver genforenet med vores pas og kort. Herefter har vi et aftenfly sydpå, hvor Ho Chi Minh City/Saigon skal udforskes i nogle dage.