Et fælles bidrag

Et fælles bidrag

Hvis vores familierejse skulle blive en realitet, var der nogle parametre der skulle skrues på. Her er vi blevet meget mere bevidste om hvad vi bruger vores penge på, og har undgået impulskøb.

Vi prøver hele tiden at holde ællingerne opdaterede med vores planer, og hvorfor vi gør det ! Fra tanke til handling er der dog ikke langt hos Anders og jeg.

For Mathilde er konsekvenserne omkring vores valg måske lidt svære at forstå. Alt fra tøj til elektronik er jo bare købt efter behov, og her har vi helt sikkert haft nogle meget priviligerede børn.

Mathilde har senest selv måtte betale for en ny badmintonketcher. Der blev nøje tænkt og mærket efter, men hun vurdererede at det var nødvendigt for hende.
Andre gange har vi indgået kompromis, og sagt at vi kan bidrage med en del, og resten må komme fra egen konto. Det er ret interessant at opleve, hvor meget tøj der bliver hængt retur i butikken, når de selv skal hoste op med penge også.

Nicholas tjener selv sine penge og betaler stort set alt selv. Telefonregning og rejsekort dækker vi. Det er ikke noget vi specifikt har talt om, men sådan er det blevet efter han begyndte at arbejde.
Vi kan dog alligevel blive noget overraskede over, hvor mange penge han brugte/bruger på mad, på trods af, at han kan smøre sig en madpakke ganske “gratis” hjemmefra. Men det er hans valg, hvad hans penge går til..han tjener dem jo ligesom selv !

Omkring økonomi er Nicholas dog ellers ret fornuftig. Jeg kan røbe, at den bevidsthed og tilgang havde jeg bestemt ikke i den alder. Jeg brugte rub og stub, samt en lille sjat mere, hver måned. Ordet ‘spare’ er først blevet en del af mit ordforråd indenfor de sidste 10 år.

Jeg flyttede hjemmefra som 19-årig, og skulle have en SU, og lidt penge fra et fritidsjob, til at række. Jeg lærte det med økonomi på den hårde måde. Heldigvis kom Anders tidligt ind i mit liv og blev min økonomimester. Sammen gik det hele meget bedre.

Jeg håber bestemt, at Nicholas bliver hængende hos os lidt endnu.. men syret at tænke på alligevel… at der måske kun er nogle år tilbage.. nå stop dig selv Hanne.. nu stikker det af for dig…

UHAAAA – håber ikke jeg kommer i “bad standing” hos ungernes venner, når jeg nu har publiceret hvordan vi gør tingene her i Andereden… for jeg ønsker bestemt ikke at der skal pilles ved andres privilegier. Jeg forholder mig kun til hvordan økonomien er hos os, og hvordan et rejseeventyr kan blive muligt. Og det kan for os kun ske, hvis hele familien bidrager og accepterer valg og – ikke mindst – fravalg.