Wow

"Wow - modigt !!!" eller “hvad dælen har I gang i ???”

Når man pludselig vælger at holde pause fra arbejdsmarkedet, så starter en meget anderledes hverdag. Alt det man har drømt mange morgener, mens man var i arbejde, så som…ahh hvis jeg bare kunne:

  • Sove lidt længere
  • Sørge for alt husligt uden at se det som pligter
  • Handle fornuftigt ind
  • Tilberede god sund mad til familien
  • Få dyrket motion dagligt
  • Ha' giga overskud til alt muligt

....Så vil det bare være lykken !

Hvordan har det så været indtil nu, spørger du ??

Det har været, og er stadig meget uvirkeligt for mig på den gode måde. I det store hele nyder jeg det max. Jeg er kommet meget tættere på Ællingerne og de synes heldigvis begge, at jeg er blevet mere tilstedeværende og mere overskudsagtig. MEGA skønne ting at høre.

Der er en helt anden ro i Andereden og det er virkelig sjældent, at der er diskussioner eller negativ stemning. Det var nu heller ikke fordi vores hverdag tidligere var specielt anstrengende, men indimellem kunne der godt udvikle sig en stemning, som jeg selv igangsatte, når jeg kom hjem fra job. Ja, det må jeg tage på min kappe.. men hvis jeg kom ind ad døren, og det første jeg mødte i bryggerset var sko hulter til bulter, halvdelen af hækkens blade på gulvet og tasker der flød…så kunne min lunte godt være en anelse kort.. og så var det ikke lige.. “hej unger, har det været en god dag” som røg ud af min mund.

 

Jeg er blevet mere relaxed omkring rengøring, Jeg har tidligere været den type som ikke kunne slappe af før jeg havde svunget støvsugeren, og fjernet synligt rod. Hold da op hvor er det befriende ikke at have de skøre standarder som faktisk kom før en hjertelig velkomst eller gensyn med min familie. Helt vanvittigt at tænke på. Godt man heldigvis kan sætte nye standarder og sænke barren for antal gange man kan støvsuge på 1 uge ! Samtidig er jeg blevet bevidst om at min entre virkelig kan sætte sit præg og piske en stemning. Jeg husker nu at få sagt ordentlig hej, og så dernæst bede dem om at få styr på deres rod. I det hele taget så kommunikerer jeg mere respektfuldt til vores teenagere. Generelt tror jeg bare at teenageres syn er lidt sløret; de ser simpelhen ikke når de spilder tandpasta på gulvet, glemmer at tage deres tallerkener ud fra værelset, sætte det i opvaskeren, overser at hele gulvet flyder med tøj som bare skal leveres ud til vasketøjskurven. Men helt ærligt, jeg var ikke et hak bedre selv i den alder, så hvorfor tror jeg så lige pludselig at de skulle være anderledes, og leve et liv med Bo Bedre værelser som står knivskarpe og der bare dufter af blå Snuggle. Så ja, mange ting er blevet mere loose, og det vi ikke lige når idag, det når vi nok imorgen… og jeg udholder og rummer det.

 

Når det så er fortalt, så har jeg dog også haft dage som har været knap så fede…. ikke fordi jeg keder mig; for jeg nyder det, og det er sindsygt hvor meget jeg sætter pris på hygge med venner/veninder og ikke mindst eget selskab. Men jeg har dage, hvor jeg bliver ramt af usikkerhed, nervøsitet og kan blive virkelig skræmt over mit/vores valg om at hive stikket for en periode.

 

Når jeg/vi møder nye mennesker, taler med bekendte/venner/veninder/familie om hvordan vores hverdag er, og hvordan vores liv har taget en helt anden drejning end hvad der oprindeligt var vores plan, så mærker vi mange reaktioner.

Nogle bliver helt vildt begejstrede og sender god energi imod os og udtrykker helt vildt glæde på vores vegne. WOW, hvor er I modige og nej det gad vi også godt; bare det var mig.

 

Andres påvirkning, udtalelser og meninger om vores valg når det bliver en snak om job, økonomi og hvad med dit dut og dat, og tænk nu hvis alverdens knap så positive scenarier skulle ske, det påvirker mig og kan slå mig lidt ud af kurs. På mine knap så fede dage kan det altså have en stor betydning for mit humør.

 

Jeg ved, at folk udtaler sig enten pga oprigtig bekymring for os, eller også udtaler folk sig ud fra egen synsvinkel. Det sted hvor de er i livet, og måske har de aldrig haft et ønske om at rejse ud på den måde. Eller ja, de er måske et sted hvor alt bare giver mening, og er super tilfredse med det liv de fører. Respekt og glæde herfra over at det føles rigtigt for jer, der hvor I er.

 

Men lad mig sige det kort: Alle de men’er, og har I tænkt på, og hvad med bla bla bla.. Har I slet ikke en ide om hvad der skal ske når I kommer hjem og uha jeres jobsituation/økonomi  - pyha det er en stor risiko, og I må da ha' en plan…….. Tro mig alle disse tanker har vi selv, og har vendt, drejet og vurderet. Fordi man ikke selv har lysten, eller aldrig kunne drømme om at håndtere tingene som vi gør, så er det ikke altid sjovt at høre når alle disse meget fornuftige, formanende udtalelser, og livrem og seler filosofier kommer frem.

 

Det er en kæmpe beslutning vi har taget, og ja det er angstprovokerende ikke at vide hvorledes vi skal tjene vores penge. Vi tager bestemt ikke noget for givet, men tænker at en eller anden arbejdsplads nok kan bruge os til noget.

Jeg føler dog lidt med vores knap så unge forældre. De er bestemt i deres gode ret til at komme med deres bekymringer. Vi er deres børn og de har alle forsøgt at opdrage os til at tænke fornuftigt, og passe på pengene, investere med laveste risiko. Det at vi har opsagt job og rejser ud i den store verden med deres børnebørn i så lang tid…..det er meget uvirkeligt set med deres øjne.

“I lover at komme hjem igen” er en sætning vi har hørt mange gange fra dem, og hver gang tænker jeg stille for mig selv “I har dælme bare stadig at være der, når vi kommer hjem igen”!