Pause – TimeOut

Pause – TimeOut

PAUSE - TIME OUT....

Jeg mærkede ikke glæde.. følte mig..TOM. Jeg kom længere og længere væk fra mine værdier om at være positiv, hjælpsom, imødekommende, ansvarsfuld, ærlig, seriøs, ambitiøs, loyal og taknemmelig.

Jeg tror ubevidst min rejse mod det ukendte startede langt før end jeg selv var bevidst om..

Jeg følte ikke jeg levede i overensstemmelse med mine personlige værdier og var derfor ikke autentisk. Jeg manglede motivation og energi. Det blev lidt meningsløst for mig.

Gik på kompromis med mine værdier og glemte i den grad at mærke efter, og i en lang periode nedprioriterede jeg mine egne værdier og levede “bare” efter andres.. ja, og jeg stoppede ikke op og fik mærket efter… det fik en konsekvens for mig.

Til sidst handlede jeg i modstrid med mine inderste ønsker og behov. Jeg havde konstant en indre spænding og var i konflikt med mig selv. Den følelse saboterede min livsglæde og min hverdag blev som at køre med håndbremsen trukket…. langsomt fremad, men med konstant modstand.

Når noget i ens liv bare skal overstås… tja sådan havde jeg det oftere og oftere.

Men hvad var det der skulle overstås ? Var det morgentræningen, arbejdsdagen, børnenes sportsaktivitet, var det mødet på skolen, var det firmaarrangementet, var det besøget hos mine forældre, var det samværet med familie og venner, var det indkøbet, var det madlavningen… alt skulle bare lige overstås, så jeg kunne holde fri og være nærværende.. hvis altså jeg formåede det.. for så kørte alle tankerne jo rundt i kasketten. Jeg tænkte måske lige over noget der var sagt eller sket på jobbet, eller tænkte måske lige på hvad jeg skulle huske imorgen eller også bankede “jeg burde også lige” mig på skulderen og så blev jeg pludselig så frygtelig træt og tænkte… hvis bare jeg kunne trække stikket for en tid.

Velkommen til livet Hanne tænker du sikkert., Sådan lever rigtig mange jo deres liv. Man tror hele tiden, at det kun er et spørgsmål om tid, så ændrer det hele sig. Der er mange som konstant halser efter, og prøver at nå og navigere i alt.

Vær nu for hulan i nuet siger jeg til mig selv !! Skynder mig lige at sige… at det her er altså ikke en skjult reklame for et eller andet mindfulness kursus eller en selvhjælpsbog !! 

Næ, det er bare en hudløs ærlig og tør konstatering fra mig om, at jeg virkelig arbejder med at være tilstede i nuet. Min evne til at holde fuld fokus og have min opmærksomhed på 1 ting ad gangen og lukke alt andet ude… er altså ikke ligefrem min spidskompetence eller noget der falder mig særligt naturligt. Omvendt synes jeg selv, jeg har været knusende dygtig til at multitaske. At drible og jonglere med flere bolde samtidig og sparke boldene i mål, for så at hæve armene i en sejrsrus og klappe mig selv på skulderen og sige “godt gået”. Men blev jeg så lykkelig og tilfreds med at ville nå det hele på den halve tid i jagten på nærvær?

Mere end 19 år i samme virksomhed er lang tid og jeg følte ikke mit arbejdsliv var helt så sjovt mere. Tanken om at skulle noget andet lå mig ikke så fjernt mere. Men det jeg ønsker mig allermest lige nu her i mit liv…. er en pause fra arbejdsmarkedet. Tid til at mærke efter, stoppe op og nyde kvalitetstid med mine efterhånden store børn inden deres barndom er slut.

Det er så her jeg er nu.. Lige taget hul på min pause. Skal lige vænne mig til min nye identitet.

Her i starten har jeg haft lidt dårlig samvittighed over ikke at arbejde. Siden jeg var 12 år har jeg altid haft en eller anden form for arbejde. Jeg er jo ikke vant til bare at sidde og lave ingenting.

Jeg føler mig giga privilegeret, når jeg fylder min dag op med ting jeg nyder og brænder for.

Der bliver læst bøger, artikler, kaster mig ud i kreative projekter, havearbejde, melder mig til udendørstræning med “fremmede” og for mig ukendte kvinder.

Tænker også jeg udsender noget andet overskud og attitude, for aldrig har jeg smalltalked med så mange mennesker på en ganske almindelig indkøbstur i Meny !

Jeg tænker ikke, at jeg nogensinde vil fortryde denne pause-periode i mit liv. Tænker at jeg vil være dybt taknemmelig for denne mulighed. Jeg er sikker på, at jeg med denne pause endnu engang finder tilbage til mine værdier, og måske nye værdier kommer til eller nogle værdier ændrer sig.

Jeg har i hvert fald besluttet at livet er for kort til, at jeg slider mig selv op med noget der ikke gør mig oprigtig glad længere. En medarbejder der ikke er glad, har efter min mening et ansvar for at handle.. både for egen skyld selvfølgelig, men også for ikke at forpeste arbejdsdagen for sine kollegaer.

Jeg har altid været den der var kontant, skarp og fokuseret på at præstere. Følte selv jeg var nådesløs overfor mig selv og det blev tydeligere for mig at jeg oftere også var det over for andre..

Jeg havde meget lidt tålmodighed i forhold til stilstand, og når andre følte sig som ofre, eller udviste handlingslammelse eller manglende ansvar, så blev min attitude og indstilling lidt "nu må man lige spænde hjelmen og tage sig sammen". Jeg synes til sidst at min empatiske side var forsvundet. Det var jeg ikke særlig stolt af.

Mine bløde værdier og det at være mere søgende har præget mine tanker det sidste år.

Det der med at lytte til mig selv og fylde mit liv med det jeg holder af. Tilbringe tid med mennesker der giver god energi, og som kan inspirere. Rejse og opleve verden. Være i nuet og få indfriet nogle drømme og ikke kun have dem som uopnåelige drømme.

Jeg vil gerne værdsætte min følsomme, sårbare side, Blotte mig når noget er svært eller fortælle om mine tanker (alt fra de grimme, bekymrende og spirende tanker og ideer)